Herunder en lille film, hvor Rikke improviserer en historie ud fra en krusedulletegning.
Ideen kommer fra videoen herunder, hvor det også forklares hvordan man laver den. Men nu er den altså også i dansk e12-variant lige til at vise frem i praksis.
("Sam-blogning" med mkd-bloggen) - De to app's Puppet Pals og Sock Puppets er sjove at lege dukketeater med. Man optager både figurerenes bevægelser og sine egne lyde/stemmer live. Man kan vælge mellem forskellige dukker - f.eks. eventyrfigurer. De fås begge i gratis versioner. Puppet Pals får dog en ekstra dimension, hvis man betaler 19 kr. - for så kan man nemlig selv bruge sine egne fotos som baggrund og figurer.
Måske bliver man inspireret til at lave sine egne sokkedukker og dukketeater forestillinger på helt traditionel vis. Så kan man med fordel filme sin forestilling med iPaden eller med webkamera – for der kan man kan vende kameraet mod sig selv og dermed se sine dukker optræde forfra, mens man filmer.
Inspiration til det kan man selvfølgelig også finde på youtube - prøv f.eks. at se denne dejlige - og langsomme - film med Muppet show mesteren Jim Henson:
(Bonus info - Elisabeth ved meget om at lave dukker og bruge dem i forestillinger).
Et undervisningsforløb hvor QR-koder bruges til at lave multimediale opgaver - se på www.skoveniskolen.dk - læs også ideer til brug af QR-koder her på mkd-bloggen.
En fortalte forleden, at hun er syg med fjer og så stødte jeg tilfældigvis i dag på naturkatapultens temaside om samme: Se de mange ideer - fjer er jo spændende og fascinerende.
Elisabeth og jeg var på konference i weekenden i foreningen Børn, kunst og billeder og fik fine faglige input fra oplæg og samtaler med kolleger og billedskolefolk mv. Konferencens tema denne gang var tegning. Herunder er lidt af det vi oplevede.
Workshoppen som kan ses i filmen blev styret af Marianne Stenberg. Fællesbilledet tog afsæt i individuelle tegninger, som blev lavet ud fra forskellige kategorier, der til sammen kunne danne en samlet fortælling (det kunne være dyr, væsen, sted etc.)
Billederne herunder er fra en workshop, hvor deltagerne modificerede vejskilte. De var rent faktisk også ude i gågaden bagefter og sætte det op. Ville man kunne gøre det samme i pædagogisk praksis?
Deltagerne på konferencen blev opfordret til at dekorere deres poser:
Der var spændende oplæg fra kunstnerne Carl Krull og Julie Nord, som begge har tegning som deres foretrukne medie. Se deres streger herunder:
Carl Krull - I interaktion med stregen (som arbejder ret interessant med fastholdelse af tegneprocessen - følg linket og se filmen) og herunder Julie Nord.
Herover et forsøg på at illustrere, hvordan man også kan arbejde med collage.
Herunder ... ja hmmm - det handler i hvertfald også om collage - i lidt utraditionel anvendelse. Hvis man er en sart sjæl, skal man nok springe den over.
"24-timers opgave: Lav street-art ved hjælp af småt legetøj
Ugens opgave er en udfordring givet af deltagerne til Public Service-festivalen Prix Europa, hvor dette OPGAVEKNUSER-projekt også er nomineret i Online-kategorien.
Onsdag præsenterede vi projektet for resten af Europa og bad dem udfordre projektet ved at stille en opgave til danskerne, som vi ville forsøge at få løst i størst mulig omfang i løbet af torsdagen.
Fredag vil vi præsentere Jeres geniale løsninger for de kloge europæiske Public Service-stationer.
Så I har med andre ord 24 timer - frem til fredag morgen kl. 8.
Opgaven lyder: Lav noget street-art ved hjælp af småt legetøj. Tag noget lego, en barbie-dukke, en G.I. Joe eller noget andet legetøj. Placer legetøjet i det offentlige rum som et stykke street-art, der enten ændrer betydningen af stedet eller betydningen af legetøjet.
Fotografer dit bud og lad eventuelt værket stå til glæde for andre."
Tjek denne artikel, der er helt i tråd med Arne Tragetons idéer om konstruktionsleg og læring. Lektor Biljana C. Fredriksen fra Høgskolen i Vestfold udtaler: »Vi ville ikke have været i stand til at forstå, hvad 'blødt' betyder, hvis vi aldrig havde oplevet noget blødt,« I sin ph.d.-afhandling har hun undersøgt, hvordan børn lærer gennem kropslige erfaringer. Mere præcist har hun undersøgt, hvordan små børn i alderen 3-5 år skaber mening under leg med tredimensionelle materialer som ler og træ. Læs mere her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/born-laerer-med-kroppen
Lenda viser hvordan man kan lave virkningsfulde tryk vha. en snor og en bog. Og bagefter tegner hun og Sascha videre på værkerne.
Det blev et ret stort hit i værkstedet og der blev eksperimenteret med forskellige farver, typer af snor osv. Man fik også lyst til at eksperimentere med samme teknik i stor målestok - men det må blive ude i praksis en anden dag.
Flere prøvede sig også frem med monotypi, hvor man sværter en plade med en tyndt lag linoleumssværte, lægger papir over og tegner på bagsiden af papiret. Så bliver sværten trukket med op på papiret. Det giver fine grafiske kvaliteter i stregen, som bliver ulden i kanterne. Det må vi have lavet en video om.
Vi arbejdede også med kartoffeltryk - en lusket teknik, for det ser så simpelt ud - men det kan bruges til uendelig meget.
Kartoffeltryk som event - her kan alle være med. En teknik med inklusionspotentiale...
Tekstiltryk med kartoffel (- alle strygejern kan bruges...)
Paptryk fik vi ikke prøvet, men se herunder en illustration af hvordan man kan gøre.
Besøg min Youtube-playlist for grafik og se flere film - læg også gerne en kommentar, hvis du synes der mangler noget.
Nettet i det hele taget og youtube og er en fantastisk vidensbank - ikke mindst i forhold til praktiske teknikker, hvor det kan være svært at læse sig frem til, hvordan man skal gøre noget. Man har brug for at se det - se det langsomt og få det forklaret.
Og det vil mange rigtig gerne - formidle noget de kan og hjælpe andre.
Hvad driver mon dem, der laver tutorials - Hvorfor bruge tid på det? Nogle bud kunne være:
For at dele sin glæde og interesse for emnet med andre
For at hjælpe andre - og måske glæde sig over den feedback man får. Fordi det føles meningsfuldt.
Måske fordi man selv har oplevet at blive hjulpet af en tutorial - og altså på sin vis betaler tilbage - eller måske oplever man at man er en del af en videndelende kultur, hvor det er helt naturligt, at man bidrager.
Måske fordi man er stolt af at kunne noget og glad viser det frem
Eller måske synes man, at man er god til at forklare noget - at man har pædagogisk sans
Eller som nogen også formulerer, at de gennem deres tutorials øver sig på at blive bedre til at lave dem og derfor også efterlyser konstruktiv kritik - man kunne sige at man træner sin pædagogiske/kommunikative evner.
Hvis man først har fundet ud af hvordan man filmer og uploader til youtube er det også hurtigt gjort. I mange af disse videoer er der heller ikke kælet for detaljerne - det er ren og skær formidling af et emne.
Og på den måde kan man altså f.eks. opleve, at den, der lærer en at trykke smarte t-shirts bliver en forkølet engelsk teenager i pyjamas, som i filmen ovenfor.
Summasummarum - der er hjælp og inspiration at hente i uudtømmelige mængder, men også perspektiver i selv at deltage med kaste sig ind i at formidle. Og endelig er der pædagogiske perspektiveri at understøtte børn og andre brugere i at dele deres viden med andre.
Hvordan finder man det? F.eks. ind på www.youtube.com og skriv i søgefeltet - ovenstående fandt jeg ved at søge på "printing t-shirt".
Og hvordan kan man egentlig lave et stort vokskridt ud af mange små?
Hvorfor ikke bruge det forhåndenværende?
Teaterdukke-gruppen "Puppets and Trash" viser her muligheden for at transformere plastikbeholdere og engangstallerkener til teaterdukker:
Gudrun Hasle er en dansk kunstner, der bruger sit eget liv i sin kunst og er ikke bange for at eksponere sine svagheder - og dermed faktisk gør dem til et aktiv.
Det er lige præcis hendes særheder og kringlede tankegang, der gør hende speciel og spændende at følge. Ud over at hendes ting er rørende, vedkommende og får en til at tænke over sit eget liv, mener jeg også at hendes arbejdsmetoder gør hende til en fin rollemodel for alle der føler sig sårbare og lidt sære - og det gør vel nærmest stort set de fleste teenangere og måske også et par stykker af os andre.
Se eksempler på Gudrun Hasles kunst på hendes hjemmeside: Se f.eks. hendes tøjmærkningsprojekt eller hendes broderede livshistorie, hvorfra følgende broderi stammer:
Her endnu et broderi, det handler om forvrænget selvbillede:
Og herunder en serie bannere i gågaden, hvor den indre dialog eksponeres i det offentlige rum. Og det er et særkendetegn for Gudrun Hasles kunst - at de pinlige, skamfulde og tabuiserede tanker og problemer, som man normalt holder for sig selv for at opretholde facaden og fremstå som en succes, dem fremviser hun.
Herunder synger hendes nabo Gudruns livshistorie: "Det er svært at finde mening i dette skøre liv, men jeg har min kunst og øjne, der kan se. Jeg fandt det ikke i en bog, men nu bliver mit udtryk til."
Har fortæller hun selv om et af sine projekter:
En god artikel fra kunsten.nu: Ugens kunstner - Gudrun Hasle
Craft+activism = Craftivism. Læs mere om craftivisme hos svenske zickermanns - et meget anbefalesesværdigt netmedie for skabende arbejde. De har bl.a. lavet et par artikler om området og deriblandt et interview med bagkvinden bag begrebet craftivisme, Betsy Greer, og en om Craftivist collective.
En af tankerne bag craftivisme er, at den tid der er lagt i at fremstille udsagnet har betydning for dets påvirkningskraft - det vil få modtagerne vil stoppe ekstra op. Det ses som modsætning til bekvem og hurtig slacktivisme, der er meningstilkendegivelse f.eks. ved at 'like' et udsagn på facebook. I craftivismen er det tydeligt, at nogen har investeret tid og følelser i sagen.
Craftivist collective, der er en sammenslutning af håndarbejdende aktivister, viser i filmen her hvordan man ved hjælp af broderede beskeder på lommetørklæder kan forsøge at påvirke sin lokale politiker:
Craftivist collective har et særligt format, de kalder mini protest banner: Et lille broderet banner sat op i bybilledet i håb om at påvirke forbipasserende. Se filmen herunder:
Hånd-arbejde og håndværk handler om "at gøre", men det kan godt nogle gange blive glemt til fordel for produktet. Nogen vælger dog at gøre selve handlingen/processen til produktet, som i de nedenstående eksempler. Kunne man lade sig inspirere af det?
Sidstemanden her arbejder med "radikalsløjd" - det synes jeg lyder meget lovende - han kalder sig Anders "Lagombra" Jakobsen og er svensker. Se her billeder fra en work-shop han har stået for. Principperne i hans sløjd er at prøve sig frem og improvisere, så vidt jeg kan forstå.
Han minder
lidt om danske Bureau Detours som også arbejder med et spontant, råt og handlekraftigt uddtyk.
Den ekstra-interesserede i koblingen mellem hændværk og performance kan se på denne tekst om håndarbejde/håndværks og performance-tendenser: The Dematerialization of the Craft Object: Performance Art and Contemporary Craft.
I artiklen står bl.a.: »Sammen har vi skabt et humoristisk og æstetisk gennemtænkt siddemiljø omkring pølsevognen, der skal give plads til det sociale liv i og omkring denne ærkesydhavnske perle, hvor pølsevogns-ejeren Franco har huseret i de sidste snart 20 år,« siger Laura og Mette - og siger næsten drømmende om deres vision: »Tanken er, at man her sidder og nyder livet på den røde plads, møder sin nabo, og hænger ud.«
Tjek i øvrigt Sammen om Sydhavn - de har gang i en masse ting i vores nærmiljø - nøgleord er inklusion, mangfoldighed, kultur og levende bymiljø.
I filmene herover - og flere herunder - dokumenterer forskellige unge den fornøjelse, de har haft af bogen Wreck this Journal af Keri Smith. Det er gerne præstationsangst, der spolerer vores kreativitet og skabertrang - så hvad med at gå den anden vej - at ødelægge på mærkelige måder? Og i øvrigt gøre alt det man ikke må med en bog.
Prøv selv at søge på Wreck this Journal på Youtube og se hvordan det vælter frem med hjemmelavede film af enthusiatiske unge. Og så kan man iøvrigt købe en app, der ligner bogen på en prik - og den er faktisk ganske sjov: Wreck this app.
Man kan se Keri Smiths bøger som en blanding af kunst (f.eks. det nogle kalder assignment art), af aktivitetsbøger for børn bare rettet mod unge og voksne og af Do-it-yourself-anvisningsbøger af aktivistisk tilsnit - ja og så af de opgaver, man kan støde på i uddannelsessystemet. Her er vi altså bare rent i lyst - og ikke pligt-afdelingen. Og har hermed fat i noget, der kan inspirere pædagogisk praksis.
Det kan være ret sjovt at få en opgave, man slet ikke selv kunne have fundet på, ligesom det også kunne være sjovt at finde på opgaver til andre. Og det kan være rigtigt sjovt at se hvor forskelligt man kan løse de samme opgaver.
Selvom Keri Smith lægger vægt på legen og det formålsløse, er der for mig at se ingen tvivl om, at det der motiverer, de, der kaster sig ud i at "wrecke journalerne", er at de kommer til at udfolde og udtrykke sig og oplever sig selv som kreative - og så i øvrigt deler det med hinanden.
Og det er jo ret opbyggeligt - og sjovt.
Og et kuriosum i slægt med Wrech this Journal - eller hvad? - i en lidt anden boldgade:
Der er masser af potentiale i street arten for det pædagogiske felt - men hvad kan man inden for det pædagogiske område? Kan man overhovedet beskæfte sig med noget, der har den mindste berøring med noget, der kan karakteriseres som hærværk i retslig forstand?
Et emne, som man kan læse mere om i en spændende og nuanceret bacheloropgave fra sommer 2012 - og dertil kan man også få praktiske fif om hvordan man kan arbejde med feltet - og særlig om det demokratiske potentiale, det rummer: Tinna B. Guðjónsdóttir: Street-art i fritidsklubben - Hvad kan street-art anvendes til og hvordan i pædagogisk arbejde i fritidsklubben.
Mellem Tagensvej til Nørrebrogade har et større område fået en markant make-over. Og dette ud fra principper om mangfoldighed og integration frem for assimilation: med bænk fra Cuba, cykelstativ fra Holland etc. er det et område, der hylder multikultur og arkitektur med en social dimension. Se bl.a. film herunder om hvordan et lydanlæg hentes på Jamaica
Eller læs mere her:
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?superflex+superkilen+BIG+miwon+kwon
Hækl og strik af strimler af gammelt tøj, lagen mv. Hvis man klipper rundt får man et langt stykke tøj-garn. Det bliver ret tykt, men så går det også stærkt når man hækler - særlig hvis man bruger en stor hæklenål som herunder.
Først mødte vi Rune som med en kvarters varsel havde indvilget i en lille improviseret bagtrappekoncert.
Man kan faktisk høre og se den lille happening i håndholdt udgave her:
Efter at have lyttet os frem til nye lyde og udsigter på tagterassen forsvandt vi ind på det meget herskabelige, men temmelig grå underviser-og-ledelsestoilet på 4. sal.
Hvem der fik ideen til at fikse det lidt op vides ikke, men det var vist fint, at det var kridt og ikke poscatusser vi havde med os.
Vi forsvandt fra åstedet ned af trapperne og udforskede kælderen med lommelygter og lyttede til husets lyde i et bælgmærkt rum fyldt med gamle døre. Og tilsidst forcerede vi det høje aflåste hegn og endte ved den store godsbanegrav foran bygningen, hvor kun den mest adrætte aktivist fik kigget ned.
Og hvad fik vi så ud af den tur?
Vi talte bagefter om, at vi havde oplevede en øget sansemæssig tilstedeværelse, samt en anden kropslig fornemmelse af bygningen. En oplevelse af glæde ved at have sat spor og en lyst til at præge omgivelserne. Vi havde undervejs fået ideer til måder at gøre dette på: f.ex. anvende det store antal demonterede døre i kælderrummet. Vi havde oplevet en let boblende fornemmelse over at have overtrådt uskrevne regler for toiletbesøg samt over at have deltaget i den uventede bagtrappekoncert.
Vores tur kunne bl.a. perspektiveres til bestemmelserne i Dagtilbudsloven om arbjdet med børnemiljø i dagtilbud - og til vores Værksksted, natur og teknik's bekendtgørelsestekst, hvor der bl.a. står disse kompetencemål:
"Målet er, at den færdiguddannede kan (...)
c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse,
d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer,
"
Efterspil
Jeg havde som underviser varslet, at jeg jo nok måtte vaske vores toiletskriblerier ned efter et par dage - men de fik faktisk lov til at blive i flere ugen, fordi kolleger og ledelse (noget af den ihvertfald) synes det var stærkt oplivende. Siden hen er der af og til opstået nye kridtværker.
Skoven-i-skolen.dk: "Bogen "Historien om papir, træer og tryk" er en sjov historie, som fortæller, hvordan papir bliver lavet. Bogen er rettet mod natur/teknik og eleverne kan bruge den til faglig læsning fra cirka 3. klasse. Yngre elever kan bruge tegningerne - og få bogen læst op."
"Historien om papir, træer og tryk" er udgivet af Skoven i Skolen og Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening i 2012. Den er gratis - forsendelsen koster dog 100 kr. - og kan bestilles her eller man kan downloade den gratis her.
Herover et portræt af kunstneren Hartmut Stockter. Og herunder fremviser han nogle af sine forunderlige instrumenter - først i stand-up-foredragsform og dernæst i det fri i Roskilde.
Jeg undskylder den kiksede kamerarysten og grinen, når han demonstrerer sit supersmarte violin-insekt-lyd-gevant.
Humoristisk kunst som dyrker natur- og sanseoplevelse på skæv og finurlig vis. Det kunne være ret sjovt at arbejde inspireret af Stockter i praksis og i fællesskab finde på smarte instrumenter, der kunne være til gavn og ikke mindst fornøjelse på udflugter og i udforskningen af naturen.
Herunder en film, hvor nogle elever på Billedkunstnerisk Grunduddannelse, har arbejdet med en opgave stillet af Stockter - Hvor er den oversete natur?
Flere af hans ting kan ses frem til den 23. juni på Beaver Projects, Strandlodsvej 15, 2300 S.
Udstillingen hedder Das Schillernde Leksikon. Læs om udstillingen her. Besøg også hans hjemmeside, hvor man bl.a. kan downloade et katalog over hans værker (22mb).
En 4. klasse har også kastet sig ud at løse opgaver - kraftigt inspireret af kunstklubben. Det har de nu fået 3. pladsen og dermed 10.00 kr. for i forbindelse med uddelingen af Springfrø-prisen, som gives årets tre bedste og mest nytænkende kreative projekter inden for de praktiske/musiske fag i folkeskolen.
Den bløde variant:
Fold en lille bog ud af et A4-papir.
Filmen er fundet på Anette Lyskjærs blog.
De kalder det "zines" - jeg forbinder nu zines med et mere hardcore subkulturelt udtryk og indhold - med fanzines og punkagtige attituder, men det glad-i-låget-kreative-positive har da bestemt også ret. Ikke mindst i pædagogisk praksis.
Det handler under alle omstændigheder om selv at publicere og distribuere, det man brænder for. Om D.I.Y. kultur do-it-yourself eller D.I.T do-it-together.
Læs her et indlæg skrevet til unge: How to make a zine - med praktiske anvisninger.
Og mere langhåret fra Wikipedia. Man kan snuse til zinekultur her på disse fora http://microcosmpublishing.com/ og http://wemakezines.ning.com/.
Den "hårde": Billedsøgning på art zine - giver et meget godt indtryk af eksperimenterende zines. Vil du også se flere kunstsager - så kan man begynder hos (hendengangne) TTC - Telefon til chefen og se filmen her, der bladrer i TTC's bog Zine soup, hvor man kan se en samling af internationale zines - jeg har den og den er temmelig fantastisk:
Vi tager den næste film med i købet, selvom den ikke har noget med zines at gøre - og så alligevel. Små hjemmetrykte publikationer og private, småfedtede notesbøger hænger alligevel rigtig godt sammen. Her en animeret notesbog:
I pædagogisk sammenhæng er Reggio Emilia kendt for at arbejde bevidst med genbrug - se materiale her fra deres ReMida-centre - hent deres informationsfolder.
På emu.dk kan man finde inspiration til redesign og genbrug. Se også tidligere indlæg om redesign her.
På affald.dk kan man downloade indtil flere undervisningsforløb med inspiration til aktivteter, der sætter affald, miljø, genbrug og kreativitet i fokus. F.eks.: Lav selv legetøj, Lav selv papir, Affaldskunst og opfinderi, Ting taler.
Sidstnævnte Ting taler har også en hjemmeside: http://www.thingstalk.net/. Det er et internationelt projekt, som både har en kunstnerisk, en grøn og en demokratisk side. Den kunstneriske tager udgangspunkt i Heerups opfattelse af skrald som noget, der bar kimet til nyt liv - noget, der kunne genopstå i nye former ved billedmagerens mellemkomst. Han kaldte sine værker skraldemodeller. Herunder ses en model af ham selv - den er fotograferet på Heerupmuseet:
Henry Heerup: Billeddrejer
Og hvis du vil have en fin oplevelse, så se filmen her om spøjse Heerup lavet af Jens Jørgen Thorsen.
Og appropos Thorsen og skrot - endnu en fin historisk film - med skrot: Her er det også et socialt projekt.
En anden kunstner der har arbejdet med fundne sager - og det at finde dem - at være tingfinder - er John Olsen - se et af hans tingskabe her: Der er mindelser til tidligere tiders museumsudstillinger.
Endnu en, der har arbejdet vedholdende med skrot er smykkekunstneren Gitte Helle - billedet viser nogle sammensatte figurer af - kunne man tænke sig - smadrede porcelænsfigurer af forskellig art. Hendes butik hedder Containerjuvelen.
Gitte Helle - fra butiksvindue
Har man lyst til konkret inspiration, så tjek f.eks. Pinterest - en søgning som recycle DIY - se vores samling her. I øjeblikket er genbrug af toiletruller ret hot på Pinterest!
At hjælpe andre til at udtrykke sig selv, at reflektere over sig selv og samarbejde med hinanden. En amerikansk kvinde, der rendyrker dette er Lisa Currie. Hun beskriver sig selv sådan: "My main thing is to create doodling prompts that help people to self-express, self-reflect & collaborate with each other... among other things!" Og hendes materialer er sjove, udfordrende og inspirerende - ikke mindst i pædagogisk sammenhæng.
Curries The Scribble Project: http://thescribbleproject.blogspot.com/2009/12/scribble-sheet.html - En malebogsagtig skabelon som man udfylder på sin helt egen måde - den handler om hvad man tænker og om barndom og nutid. Rigtig mange mennesker har deltaget og man kan se en masse eksempler, mange af dem er vildt originale.
Hun har fået udgivet en bog, med lignende ark til inspiration - et par af siderne kan man kaste sig ud i her: www.thescribblediary.com/.
DR's kunstklub laver sjove opgaver i stil med Curries. Se og deltag i Opgaveknuser. En af deres inspirationskilder er Keri Smith: http://www.kerismith.com/
Hvis nogen afprøver opgaverne kunne jeg godt tænke mig at høre om det...
F12 og FF12 fandt på nogle ret fine tegnelege forleden. Der var vandrende fællestegninger, tegnespil, tegnehistoriefortælling med flipflap mm.
Herunder en video med spejltegning - er det mon Camilla og Sevims hænder?
Se under etiketten billedleg, for at finde mere i samme boldgade og tjek vores Pinterest Tegne-opslagstavle, hvor jeg har lagt billeder og links fra tegnelege fundet på nettet.
Skriv gerne hvis du kender sjove tegnelege eller andet spændende tegnestof.
Og så viste Simone fra PV10 mig en stump af musikvideoen til Daniel Powters Had a bad day, hvor en mand og en kvinde skiftes til at tegne videre på hinandens graffiti - man kan ikke indlejre videoen, men se den her - tegnelegen dukker frem ca. 2:24.
"DK Hverdagsritualer - dit foto skal OGSÅ med på udstilling!: DR Kunstklub indsamler stadigvæk fotos af dine hverdagsritualer. De bedste billeder kommer med i en bog og kommer på vandreudstilling sammen med Copenhagen Photo Festivals billeder fra Nørrebro. Du kan nå at være med frem til den 31. marts."
DR's kunsklub har mange projekter, hvor man kan øse opgaver og sende ind - og de er faktisk ret interessante (synes jeg...) Se selv hvad I synes her Projekt: Opgaveknuser
Doodlersanonymous.com er et inspirerende site dedikeret til krusedulleafhængige. Sitet har nu lavet en særlig doodlebomb-side, hvor man kan se magasinsider transformeret til uigenkendelighed af sitets brugere - og dertil selv uploade sin egen "doodle ad hack".
Og hvorfor så tegne på andre billeder i stedet for på tomt papir? Jo, det kan være inspirerende og lidt af en leg at tage udgangspunkt i noget, der er i forvejen, i stedet for at skulle begynde fra bunden. Dertil kan det også være en sjov måde at gå i dialog med andre billeder, f.eks. reklamer, på. Der er iøvrigt tradition for det i kunstens verden - man taler om appropriationskunst: Det mest kendte eksempel er Duchamps bearbejdning af Mona Lisa. I andre sammenhænge ville man måske tale om at man pimpede billederne op. Se iøvrigt artikel om Jorn og Kirkebys angreb på andres billeder Hvad skovsøen gemte.
En god anbefaling fra Mie i dag: Den lille blå hus på Mozarts Plads har ugentlig tegneaften og tilsyneladende også DJ, der spiller til. Hvor lyder det dog rart. Se mere på Facebook: www.facebook.com/monstertimes
Meget herlig billedfortælling fra Christoph Niemann lavet af fotografier med små øjne på - om kampen med skidt og rod i hverdagen - The Haunted Household
Meget primitivt lavet og meget effektfuldt. Det kunne både gøres direkte på udprint eller i et billedbehandlingsprogram. Og fortællingen kunne jo handle om hvad som helst.
Mon ikke både vuggestuebørn og børnehavebørn ville synes, det var fantastisk at omfortrylle hverdagen på lignende måder?
I vinterferien 2012 slår KØS dørene op for 400 m2 kunstlegeplads. Her kan børn gå om bord i samtidskunsten og bygge med den, kravle på den og klæde sig ud i den. Udstillingen undersøger, hvad billedkunstnere kan bidrage med, når det gælder formgivningen af legepladser. På udstillingens ene del eksperimenterer seks samtidskunstnere med legeobjekter i form af en sættekasse i kæmpeformat, oversize puslespil, ordleg som byggesæt, en pyramideformet olieplatform og et hemmeligt rum til rollespil.
KØS har inviteret fem kunstnere til at skabe et kæmpe rum for leg ud fra fem forskellige legekategorier: Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir: rollelege, Vibe Bredahl: regellege, Anders Bonnesen: konstruktionslege, Camilla Berner: samlerlege og Andreas Schulenburg: fri leg. På udstillingens dokumentariske del vises nogle af de væsentligste kunstlegepladser fra 1950’erne frem til i dag. Gennem nedslag i fire cases viser udstillingen skitser og modeller til kunstlegepladser udført af: William Fridericia, Gunnar Westman, Torsten Johansson, Palle Nielsen, Kerstin Bergendal, Konvoj, Randi & Katrine, Tanja Rau, Nina Saunders, Peter Land, Eva Steen Christensen, Hartmut Stockter, John Kørner, J&K, A Kassen m.fl.
Lyt til radioprogram: Have for alle - alle for haven: Prags have på Amager er blevet en lille perle for lokalmiljøet. Men det er ikke bare en have, projektet er vokset, og er blevet et lille centrum for mødet og fællesskab mellem lokalområdets beboere.
Kunstneren Karoline H. Larsen har igen lavet et projekt, hvor hun arbejder samarbejder med en gruppe af interesse for det pædagogiske felt. Se nedenstående artikler.
Der er tale om store hoveder, der hænger højt over gaden. De lyser i mørker og taler og indbyder til at man standser op og lytter - og måske snakker med de andre på gaden om oplevelsen.
Socialt udsatte kan blive ofre for byfornyelse, for hvor er der lige plads til dem, der ikke pynter så meget.
"Byen er og bliver et sted, hvor forskellige mennesker, livsformer og holdninger mødes og brydes. Men derfor kan man godt arbejde for, at konflikter ikke eskalerer unødigt, ligesom man kan gøre sit ypperste for at skabe offentlige rum, hvor forskellige mennesker kan færdes side om side, og hvor alle bliver mødt som ligeværdige borgere."
Læs om et kunstprojekt, hvor udviklingshæmmede selv har været med til at udvikle et Ipad-projekt, hvor man kan manipulere videre på de malerier man ser på museet - og ovenikøbet selv komme med på billedet. Formålet er at skabe engagerende kunstoplevelser.
Klip fra et projekt beskrevet i rapporten, hvor børn har støbt relieffer til fortovsstenene -”Børns spor i Vængerne” fra Ballerup:
”Hvis jeg kom til en by, jeg ikke kendte, og så det her, ville jeg tænke, at det var en fed by med sammenhold, fællesskab og mange aktiviteter. Et sted, man har lyst til at bo”
”Vi var 10 år og gik i 4. klasse. Om eftermiddagen efter skole var vi en masse børn i Glassalen ved skolen. Kunstnerne hjalp os med ideer. Vi eksperimenterede meget og brugte dukker, mønstre,
skyggebilleder, tekst og figurer til at lave tegningerne, der så blev til relieffer på fliserne”.
”Vi lærte mange andre børn at kende. Og det var vildt spændende at lave noget, som bare bliver der”, siger Sanne. ”Jeg viste min familie, hvad vi havde lavet, og vi gik hele Kunstruten og så alle fliserne.
De syntes, det var virkelig fedt”
Se også her eksempler på inspirerende kulturprojekter i www.gettohood.dk - bl.a med R.A. Kajol som iscenesætter TrafficArt, hvor man - f.eks. områdets børn, maler på asfalten - formålet er at styrke fællesskabet og tilhørsforholdet til lokalområdet.
Pinterest.com er et socialt medie, hvor man kan få sin egen side med digitale opslagstavler. Man kan uploade sine egne billeder. Og så får man også en lille knap i sin browser, så man har mulighed for at overføre billeder man støder på på nettet til sine opslagstavler. Man kan se og følge andres opslagstavler - og det vælter med inspiration - til gør det selv-projekter, grønne sager mv. Til billederne er knyttet link til den side de er hentet fra, så man kan finde tilbage til ophavet og f.eks. læse om videre om hvordan noget er lavet. Prøv engang at lege med det.
Jeg har lavet en vnt-side med opslagstavler - man kan se den her: www.pinterest.com/vnt. Hvis man har en pinterest-side, hører jeg gerne om det. Det kunne være sjovt at se hinandens.
Og er det svært at lave en? Nej, når man kommer ind på pinterest, så klik på "request invitation"knappen. Så får man en invitation tilsendt, som man skal bekræfte. Jeg mener godt man kan sige nej til, at der postes på facebook, prøv selv. Så skal man installere browserknappen. Det er bare et par klik - princippet er, at den skal lægges i Favorites i en bjælke foroven i browseren. Men det forklares undervejs.
Jeg er særlig vild med de her opslagstavler: Hollandsk dame - se f.eks. hendes samling Aan den Wand med ideer til ophængning og udstilling. Hun må bruge oceaner af tid på at samle det ind.
Og så Draw draw draw, der rammer lige ned i mine særinteresser.
Mon ikke det er storbyernes craftivisme (altså håndarbejdsaktivisme i byrummet), der har været inspiration til dette lille ø-strik fællesskab? Og hvorfor sidde og kukkelure alene hjemme hos sig selv, hvis man kan mødes om at strikke en brandbil?
Hvorfor er det skønt at strikke sammen? Måske fordi det bliver håndarbejdet, der bliver det gennemgående plot - og så behøver ingen at være bange for pauser i samtalen, for vi strikker jo. Der er plads til små indfald og kan man ikke finde på andet kan man altid kommentere processen.
Og så bliver det jo ikke dårligere af, at man som i dette tilfælde, kan fantasere om produktet og glæde sig over, at man er med i noget skørt.
Røde kors og andre frivillige organisationer udnytter også håndarbejdets muligheder for at skabe fællesskab og glæden ved at skabe - i deres tilfælde noget, der ikke bare er skørt, men som har en praktisk funktion: Det luner at nørkle. Det er jo smukt: Håndarbejdet kan skabe fællesskab (gerne hos ældre), det er motiveret af mening (det skal bruges af nogen), der giver mening (jeg gør noget for nogen - sammen med andre).
Mette fra F11 blev så optaget af at arbejde med collage, at hun er fortsat på egen hånd. Se lige en gang hvor fine de er.
Teknisk set klipper Mette helt tæt til motiverne og kan på den måde få de forskellige dele til at smelte sammen til nye verdener. Billederne får hun fra - kan jeg se - bøger om dyr og planter og om kulturer i andre lande.
Mette lavede også nogle ret fine postkort sidste semester og opdagede, at det lille format var velegnet til collage. Den idé er hermed givet videre.
Guerilla gardening er bare et eksempel på en bevægelse, der bringer det grønne ind i storbyen. I bogen
My Green City - Back to Nature with Attitude and Style af R. Klanten, S. Ehmann, K. Bolhöfer kan man se flere eksempler på storby-natur. "With attitude and style" står der i titlen og nogen kunne måske blive lidt mistænksomme (også jeg som først så den på Bo Bedres hjemmeside...). Er de her fænomener bare en ny slags mode - en stil, man skifter ud næste år eller er der mere substans i det?
Jeg tror i hvert fald, at der ligger det i det, at vi her har at gøre med grønne bevægelser, som også har klare æstetisk-kommunikative intentioner og som dertil har det til fælles med andre byfænomener som street art og craftivisme, at de har identitetsskabende værdi for udøverne og rummer en intention om at ændre kulturen. Og som derfor er rigtig interessante for faget Værksted, natur og teknik.
Og her kan man bladre lidt i bogen - det gjorde jeg og fandt bl.a. fænomenet Poster Pocket Plants, hvor man lige folder en stump af en plakat i byrummet og stikker en plante i - og hende her Anna Garforth som bl.a. skriver med mos.
Hej Anne og resten af gruppen. - - I får lige ham her med - der kan man se stencilmageri i praksis. Han går for at være den bedste herhjemme, så I skal ikke få præstationsangst.
Håndarbejde eller husflid - det lyder jo ikke særlig moderne - og i skolerne er faget igang med at blive til Håndværk og design. Men ude i byen er håndarbejdet, og sløjd for den sags skyld - blusset op og har fået vældig meget streetcredit.
Og hvad er det, der trækker her? Ja, det er ikke det at strikke en pæn hue eller noget andet brugbart til sig selv eller sin mor. Det handler i stedet om at handle i verden - vise hvem man er og hvad man mener til andre - give dem en oplevelse og måske påvirke deres holdninger og handlinger. Faktisk at ændre verden...
Og det er da interessant at holde øje med og lade sig inspirere af i pædagogisk arbejde, hvor identitetsarbejde og demokratisk dannelse er væsentlige størrelser.
Craftivismen skal ses i sammenhæng med de rørelser, der har været i byrumskunsten de senere år. Grafitti er blevet mixet med streetart (alt efter hvordan man definerer begreberne) og forskellige former for udtryksbevægelser. Enkeltkuntnere/aktivister og bevægelser forbinder sig med hinanden, refererer til hinanden eller skriver sig op mod hinanden.
Og der opstår sære møder mellem udtryk med forskellige betydninger, subkulturelle grupperinger - og mainstream - mellem køn og politiske tilhørsforhold og kunst og håndværk. Et oplagt eksempel er Oeps-crews perlepladegrafitti, der mixer maskulin grafittikultur med et halvkikset hobbymateriale som perleplader (ja, undskyld). Andre mixer feministiske budskaber med nydelige korssting. Det handler under alle omstændigheder om en glæde ved og et behov for at udtrykke sig og kommunikere gennem æstetiske udtryk i det offentlige rum.
Marie Koch forsker i håndarbejde og aktivisme - craftivism. Og har fået øje på at disse aktivister, der fylder byrummet med håndarbejde med budskab og mening, faktisk er med til både at holde håndværk i live og formidle det.
Skal det absolut være akrylfarver vi maler med? Jon fra NE11 kastede sig i undervisningen i maleri ud i at finde ud af hvad Ipad'en kunne bruges til -ikke mindst fordi han mente, at det ville appellere til de store børn han arbejder med i praksis. Han brugte programmet Brushes (som koster 38 kr.) - (se introfilm længere nede).
Jon meldte tilbage, at programmet var let og intuitivt at arbejde med. Man tegner med fingerspidsen direkte på skærmen. Jon var i øvrigt helt opslugt af at udforske mulighederne med forskellige penseltyper, lag osv. Da Frida på 10 år kom forbi, fik hun lov at prøve også. Hun var også ret begejstret.
Det er let at gemme flere forskellige udgaver af samme billeder. Åbne dem igen og arbejde videre på dem. Så man behøver ikke at være så bange for at prøve nyt, i skræk for at komme til at ødelægge noget. Og så kan man få "afspillet" billedet - dvs. se hvordan man har bygget det op fra ende til anden.
Se herunder nogle af deres billeder. Fridas først:
