Viser opslag med etiketten Aktiviteter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aktiviteter. Vis alle opslag

fredag den 16. november 2012

Flip med fjer

En fortalte forleden, at hun er syg med fjer og så stødte jeg tilfældigvis i dag på naturkatapultens temaside om samme: Se de mange ideer - fjer er jo spændende og fascinerende.

tirsdag den 17. april 2012

Gratis materiale fra Spejderne - Natur og miljø

På Mariannes vegne:

Det danske spejderkorps har masser af relevant materiale - se selv f.eks. her. Og download f.eks. pdf-publikationen Natur og miljø.

fredag den 26. november 2010

Snefnug - undersøg og klip dem selv

Skoven-i-skolen har et nyhedsbrev man kan få tilsendt på mail automatisk. Og her kan man få gode årstidsrelevante ideer. F.eks. fik nedenstående beskrivelse mig til stå fortabt for omverdenen på Valby station helt optaget af at se på de utroligheder, der dalede ned fra himlen. Jeg har jo set sne før - men ny fik jeg altså øje på krystallerne på ny.

"Et snefnug er en iskrystal. Den er dannet af underafkølet vand i de højere luftlag i atmosfæren. Ikke to krystaller er ens. Men de er alle sammen formet som stjerner med 6 arme.

Snefnug er som breve fra andre verdner. Hvert snekrystal er bygget op omkring et lille støvkorn. Det kan være en svampespore fra skoven, et sandkorn fra Sahara – eller et støvkorn fra en stjerne i universet. Omkring hvert støvkorn fortættes damp fra skyerne til dråber. Og da der ofte er koldt i de højere luftlag, så fryser dråben til en iskrystal – et snefnug. Når det er vinter, er det ofte koldt nok til at snefnugget kan falde helt ned på jorden uden at smelte. Og så kan du kigge på dem."

Man kan godt se dem med det blotte øje, men det er da sjovere at have en lup med sig i lommen. Læs hele teksten fra skoven-i-skolen her.

Og så kan man jo få en ubændig trang til at klippe snefnug selv. Så det må være tid til at lufte disse links igen til snefnugsressourcer på nettet.

Ægte snekrystaller
Snowdays
Vector snowflake
Make-a-flake
www.zefrank.com´s flakemaker

mandag den 23. august 2010

Find det på gaden og giv det tilbage - generøs streetart - og genbrug

Gadegalleriet er et par fyre som finder sager i byen, tager dem hjem og pimper dem op og sætter tingene fri igen. Se nærmere her i deres galleri.
De skriver også på deres hjemmeside, at de gerne vil have os til at se på affald og genbrug med nye øjne.

torsdag den 24. juni 2010

Kropslig bevægelse i naturen - interaktiv kunst

Karoline H. Larsen arbejder med kunst, der kræver interaktivtet fra beskueren - man skal selv være med til at få værkerne til at opstå. Tidligere har hun bl.a. arbejdet med gigantiske værker af snore, man selv kunne være med til at trække. Ligeledes er hun optaget af kroppen og hvordan vi bevæger os.

I Søndermarken kan man kaste sig ud i at deltage i et af hendes værker.

Se her fra pressemeddelelsen:
"Kropsskilte er en legende fortolkning af Skov- og Naturstyrelsens klassiske piktogramstandere, som vi kender fra de danske skove. Karoline H. Larsen har opfundet forunderlige ’anvisninger’ på kropslig bevægelse i naturen, og i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen er skiltene til glæde for Søndermarkens gæster henover sommeren. Du er inviteret til at mime billedernes bevægelser og skabe din Rulle Ål, Salamander Svup, Bøffel Rullefald, Kysse Trold og meget mere. Se dem her"

onsdag den 28. april 2010

Lav selv papir - videoinstruktion til papirstøbning



Her bruger de også plantefibre fra ark (abaca), men man kan også sagtens nøjes med at bruge genbrugspapir fra avis, gammelt kopipair og hvad man nu ellers støder på. Rammerne kan man også lave selv ret simpelt: To af samme størrelse, en med net og en uden.

fredag den 5. marts 2010

Lav selv snore til armbånd mv. i naturen

En side med ideer og opskrifter fra Skoven i skolen. Bånd og snore

Har man lyst til at dyrke feltet med at fremstille dekorative bånd og snore kan man f.eks. låne en gammel klassiker: Margrethe Halds Flettede bånd og snore.

tirsdag den 26. januar 2010

Papir og pulp af gamle aviser og lignende

I dag har vi arbejdet med pulp - som er en modellerbar masse lavet af opblødte afviser æltet med tapetklister. Vi nåede også at støbe lidt håndlavet genbrugspapir.

Udgangspunktet er det samme:
1. Riv aviser i mindre stykker og hæld kogende vand over. Lad det trække.
2. Prøv efter en tid at røre i det. På et tidspunkt (ret hurtigt) begynder det at gå i opløsning og blive til en grød.
3. Grøden kan æltes med klister og blive til pulp. Pres det meste vand ud af grøden først ved at vride den i et løstvævet klæde (en stofble f.eks.).

4. Eller grøden kan blendes yderligere og bruges til at støbe papir ud af. Se nærmere anvisninger her f.eks. Lav papir - Skoven i skolen

Man kan blande alskens sjove ting i papiret: Bladdele, glimmer, konfetti, små blomster, lavendel osv.

En oplagt aktivitet der har fine perspektiver i forhold til alle fagets vinkler.