Betsy Greers Pinterest-board om craftivisme - et lidt bredere Pinterstboard af interesse er Kirsten Lunds om Crart - craft +art - Det er sprængfyldt med udfordrende håndværk
Ideen er fin - at lave en masse brikker som samles siden - At man er mange, der arbejder på et fælles projekt - At arbejde skabende med indhold og holdning.
Det er craftivist-collective, der står bag - se temasiden - og lav måske en puslebrik selv? Som sædvanlig praksis er i disse D.I.Y. miljøer, er kan man finde mønstre, opskrifter og forklaring på alt i lettilgængelig form.
Gudrun Hasle er en dansk kunstner, der bruger sit eget liv i sin kunst og er ikke bange for at eksponere sine svagheder - og dermed faktisk gør dem til et aktiv.
Det er lige præcis hendes særheder og kringlede tankegang, der gør hende speciel og spændende at følge. Ud over at hendes ting er rørende, vedkommende og får en til at tænke over sit eget liv, mener jeg også at hendes arbejdsmetoder gør hende til en fin rollemodel for alle der føler sig sårbare og lidt sære - og det gør vel nærmest stort set de fleste teenangere og måske også et par stykker af os andre.
Se eksempler på Gudrun Hasles kunst på hendes hjemmeside: Se f.eks. hendes tøjmærkningsprojekt eller hendes broderede livshistorie, hvorfra følgende broderi stammer:
Her endnu et broderi, det handler om forvrænget selvbillede:
Og herunder en serie bannere i gågaden, hvor den indre dialog eksponeres i det offentlige rum. Og det er et særkendetegn for Gudrun Hasles kunst - at de pinlige, skamfulde og tabuiserede tanker og problemer, som man normalt holder for sig selv for at opretholde facaden og fremstå som en succes, dem fremviser hun.
Herunder synger hendes nabo Gudruns livshistorie: "Det er svært at finde mening i dette skøre liv, men jeg har min kunst og øjne, der kan se. Jeg fandt det ikke i en bog, men nu bliver mit udtryk til."
Har fortæller hun selv om et af sine projekter:
En god artikel fra kunsten.nu: Ugens kunstner - Gudrun Hasle
Craft+activism = Craftivism. Læs mere om craftivisme hos svenske zickermanns - et meget anbefalesesværdigt netmedie for skabende arbejde. De har bl.a. lavet et par artikler om området og deriblandt et interview med bagkvinden bag begrebet craftivisme, Betsy Greer, og en om Craftivist collective.
En af tankerne bag craftivisme er, at den tid der er lagt i at fremstille udsagnet har betydning for dets påvirkningskraft - det vil få modtagerne vil stoppe ekstra op. Det ses som modsætning til bekvem og hurtig slacktivisme, der er meningstilkendegivelse f.eks. ved at 'like' et udsagn på facebook. I craftivismen er det tydeligt, at nogen har investeret tid og følelser i sagen.
Craftivist collective, der er en sammenslutning af håndarbejdende aktivister, viser i filmen her hvordan man ved hjælp af broderede beskeder på lommetørklæder kan forsøge at påvirke sin lokale politiker:
Craftivist collective har et særligt format, de kalder mini protest banner: Et lille broderet banner sat op i bybilledet i håb om at påvirke forbipasserende. Se filmen herunder:
Hånd-arbejde og håndværk handler om "at gøre", men det kan godt nogle gange blive glemt til fordel for produktet. Nogen vælger dog at gøre selve handlingen/processen til produktet, som i de nedenstående eksempler. Kunne man lade sig inspirere af det?
Sidstemanden her arbejder med "radikalsløjd" - det synes jeg lyder meget lovende - han kalder sig Anders "Lagombra" Jakobsen og er svensker. Se her billeder fra en work-shop han har stået for. Principperne i hans sløjd er at prøve sig frem og improvisere, så vidt jeg kan forstå.
Han minder
lidt om danske Bureau Detours som også arbejder med et spontant, råt og handlekraftigt uddtyk.
Den ekstra-interesserede i koblingen mellem hændværk og performance kan se på denne tekst om håndarbejde/håndværks og performance-tendenser: The Dematerialization of the Craft Object: Performance Art and Contemporary Craft.
Hækl og strik af strimler af gammelt tøj, lagen mv. Hvis man klipper rundt får man et langt stykke tøj-garn. Det bliver ret tykt, men så går det også stærkt når man hækler - særlig hvis man bruger en stor hæklenål som herunder.
Mon ikke det er storbyernes craftivisme (altså håndarbejdsaktivisme i byrummet), der har været inspiration til dette lille ø-strik fællesskab? Og hvorfor sidde og kukkelure alene hjemme hos sig selv, hvis man kan mødes om at strikke en brandbil?
Hvorfor er det skønt at strikke sammen? Måske fordi det bliver håndarbejdet, der bliver det gennemgående plot - og så behøver ingen at være bange for pauser i samtalen, for vi strikker jo. Der er plads til små indfald og kan man ikke finde på andet kan man altid kommentere processen.
Og så bliver det jo ikke dårligere af, at man som i dette tilfælde, kan fantasere om produktet og glæde sig over, at man er med i noget skørt.
Røde kors og andre frivillige organisationer udnytter også håndarbejdets muligheder for at skabe fællesskab og glæden ved at skabe - i deres tilfælde noget, der ikke bare er skørt, men som har en praktisk funktion: Det luner at nørkle. Det er jo smukt: Håndarbejdet kan skabe fællesskab (gerne hos ældre), det er motiveret af mening (det skal bruges af nogen), der giver mening (jeg gør noget for nogen - sammen med andre).
Håndarbejde eller husflid - det lyder jo ikke særlig moderne - og i skolerne er faget igang med at blive til Håndværk og design. Men ude i byen er håndarbejdet, og sløjd for den sags skyld - blusset op og har fået vældig meget streetcredit.
Og hvad er det, der trækker her? Ja, det er ikke det at strikke en pæn hue eller noget andet brugbart til sig selv eller sin mor. Det handler i stedet om at handle i verden - vise hvem man er og hvad man mener til andre - give dem en oplevelse og måske påvirke deres holdninger og handlinger. Faktisk at ændre verden...
Og det er da interessant at holde øje med og lade sig inspirere af i pædagogisk arbejde, hvor identitetsarbejde og demokratisk dannelse er væsentlige størrelser.
Craftivismen skal ses i sammenhæng med de rørelser, der har været i byrumskunsten de senere år. Grafitti er blevet mixet med streetart (alt efter hvordan man definerer begreberne) og forskellige former for udtryksbevægelser. Enkeltkuntnere/aktivister og bevægelser forbinder sig med hinanden, refererer til hinanden eller skriver sig op mod hinanden.
Og der opstår sære møder mellem udtryk med forskellige betydninger, subkulturelle grupperinger - og mainstream - mellem køn og politiske tilhørsforhold og kunst og håndværk. Et oplagt eksempel er Oeps-crews perlepladegrafitti, der mixer maskulin grafittikultur med et halvkikset hobbymateriale som perleplader (ja, undskyld). Andre mixer feministiske budskaber med nydelige korssting. Det handler under alle omstændigheder om en glæde ved og et behov for at udtrykke sig og kommunikere gennem æstetiske udtryk i det offentlige rum.
Marie Koch forsker i håndarbejde og aktivisme - craftivism. Og har fået øje på at disse aktivister, der fylder byrummet med håndarbejde med budskab og mening, faktisk er med til både at holde håndværk i live og formidle det.
Spottet i gården på Håndarbejdets fremme, som er tekstilformidlernes uddannelsessted. Det er folk, der kan noget med tekstil - også i høj grad eksperimentere. Stof- og garnudsmykningen, som jeg stjal mig til at tage billeder af i deres gård, er produkterne fra et didaktisk projekt. Så vidt jeg forstod havde tekstilformidler-studerende igangsat hegnsudsmykningen med studerende fra en anden kreativ uddannelse.
Summa sumarum: Teknisk inspiration til at udsmykke et kedeligt hegn - måske omkring en institution.
Find mere hegn-inspiration her fra Steet art-udstillingen på KØS - fra Posemanden alias Papfar (Se også billederne i bunden af indlægget her) - og i indlægget om metroselskabets projekt Byens hegn.
Og så lidt Posemand/Papfar, som vikler med plasticposer i Køge:
Det her er efter min mening helt betagende. Sikke et lykketræf at Judy Scott finder sit medie og skulpturerne er, synes jeg, helt utrolige - uanset hvem der havde lavet dem. Se mere til hende her.
Søg selv videre på outsider art - youtube bugner med spændende film.
Og så må man også gå til den danske kunstskole Bifrost og blandt mange gode ting se Kenneth Rasmussens værker. Hans kæmpe-linoleumssnit eller hans strik-installationer. Dem er der stil over!
København har også en kunstskole - Kunstskolen for udviklingshæmmede. De må have deres eget indlæg, men et link her indtil videre.
Så har http://www.etsy.com/ fået en dansk lillesøster - http://www.amio.dk/. Her kan man købe håndlavede ting - fra strik til billeder etc. Og man kan selv sælge. På etsy kan man hente mange godt ideer - måske bliver det også sådan med Amio med tiden.
Det er let at lære - eller genlære - hvis man lige holder lidt ved. Brug f.eks. nogen af de mange gode instruktionsvideor på nettet - det kunne være dem her fra Drops.
Inspiration kan man også få på nogle af de mange håndarbejdsblogs - folk er tit meget generøse med at dele ideer og opskrifter. Det kunne være hæklede ideer hos Stine Hoelgaard - hun laver også hæklet streetart.
Gode begynderprojekter kunne være at hækle en pulsvarmer (som bare er et rør) eller et armbånd.
Dukkedesigneren hedder Donna Wilson og laver mange sjove ting. Bliver man grebet af tøjdyr, så søg f.eks. på "softies" - f.eks. på Flickr.com eller etsy.com.
