Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

mandag den 24. september 2012

Inspiration til dukketeaterdukker i genbrugsmaterialer

Hvorfor ikke bruge det forhåndenværende?
Teaterdukke-gruppen "Puppets and Trash" viser her muligheden for at transformere plastikbeholdere og engangstallerkener til teaterdukker:

tirsdag den 31. juli 2012

Genbrug gammelt tøj og stof - brug det som garn

Hækl og strik af strimler af gammelt tøj, lagen mv. Hvis man klipper rundt får man et langt stykke tøj-garn. Det bliver ret tykt, men så går det også stærkt når man hækler - særlig hvis man bruger en stor hæklenål som herunder.


Og hvordan er det nu man hækler?

Først slår man luftmasker op sådan her:



Og så hækler man tilbage - f.eks. med fastmasker:
Fastmasker - langsom video, så man kan følge med

tirsdag den 24. april 2012

Genbrug - affald, skrot og skrammel


I pædagogisk sammenhæng er Reggio Emilia kendt for at arbejde bevidst med genbrug - se materiale her fra deres ReMida-centre - hent deres informationsfolder.

På emu.dk kan man finde inspiration til redesign og genbrug. Se også tidligere indlæg om redesign her.

affald.dk kan man downloade indtil flere undervisningsforløb med inspiration til aktivteter, der sætter affald, miljø, genbrug og kreativitet i fokus. F.eks.: Lav selv legetøj, Lav selv papir, Affaldskunst og opfinderi, Ting taler.

Sidstnævnte Ting taler har også en hjemmeside: http://www.thingstalk.net/. Det er et internationelt projekt, som både har en kunstnerisk, en grøn og en demokratisk side. Den kunstneriske tager udgangspunkt i Heerups opfattelse af skrald som noget, der bar kimet til nyt liv - noget, der kunne genopstå i nye former ved billedmagerens mellemkomst. Han kaldte sine værker skraldemodeller. Herunder ses en model af ham selv - den er fotograferet på Heerupmuseet:

Henry Heerup: Billeddrejer

Og hvis du vil have en fin oplevelse, så se filmen her om spøjse Heerup lavet af Jens Jørgen Thorsen.


Og appropos Thorsen og skrot - endnu en fin historisk film - med skrot: Her er det også et socialt projekt.

En anden kunstner der har arbejdet med fundne sager - og det at finde dem - at være tingfinder - er John Olsen - se et af hans tingskabe her: Der er mindelser til tidligere tiders museumsudstillinger.

Endnu en, der har arbejdet vedholdende med skrot er smykkekunstneren Gitte Helle - billedet viser nogle sammensatte figurer af - kunne man tænke sig - smadrede porcelænsfigurer af forskellig art. Hendes butik hedder Containerjuvelen.

Gitte Helle - fra butiksvindue

Har man lyst til konkret inspiration, så tjek f.eks. Pinterest - en søgning som recycle DIY - se vores samling her.  I øjeblikket er genbrug af toiletruller ret hot på Pinterest!

onsdag den 1. februar 2012

Samarbejde mellem kunstner og klubpiger - Husum Hovederne lavet af bl.a. skraldesager

Kunstneren Karoline H. Larsen har igen lavet et projekt, hvor hun arbejder samarbejder med en gruppe af interesse for det pædagogiske felt. Se nedenstående artikler.

Der er tale om store hoveder, der hænger højt over gaden. De lyser i mørker og taler og indbyder til at man standser op og lytter - og måske snakker med de andre på gaden om oplevelsen.

Husum Hovederne - KUNSTEN.NU
Lyse hoveder og stemmer fra oven - Magasinet KBH

mandag den 15. august 2011

Hånddukke-kunst













"Between 1916 and 1925 Paul Klee (1879–1940) created a total of around fifty hand puppets for his son, Felix, of which thirty are still in existence. For the heads, the artist used materials from his own household: beef bones and electrical outlets, bristle brushes, leftover bits of fur, and nutshells."

Se flere billeder her og i billedsøgning. Fundet gennem Anja Brunt.

tirsdag den 21. juni 2011

Dogmeprojekt - ansigter lavet ud af hvad som helst - 1 om dagen

Så lidt skal der til: Et par knapper på en sok, lidt tusch på en vatpind osv. Et stort materialekatalog bliver det til - masser af inspiration til f.eks. simpelt dukkemageri.
365 faces

Et par ansigter er lavet ud af legoklodser - og det fik mig til at tænke på dette indlæg fra Inspiration lab, hvor et andet lego-fotoprojekt præsenteres. Ret underfundigt og enkelt - Christoffer Niemann hedder ophavsmanden.

mandag den 9. maj 2011

Plasticposer - Street art mv.

Flet med plastic i trådhegn - det ser fedt ud. Og vi har så meget trådhegn i Sydhavn...

Se her: Posemanden Papfar får hjælp til fletteriet: "LYD: P4-programmet Søndag i farver har talt med posemanden Papfar om hvorfor han lader DR's Kunstklubs medlemmer hjælpe med at lave sit værk til udstillingen Walk This Way." Fint radioindslag.

Og på SMK bygger man en ballon af gamle poser - og her skal folk også komme og hjælpe. Man sporer en trend.

Og hvad kan man ellers bruge plasticposer til: Drager! Og som garn - plarn, kalder amerikanerne det.

torsdag den 17. marts 2011

Flet - teknik

I går kom jeg forbi værkstedet, hvor to grupper arbejder med henholdvis skulptur og fletteknikker. Meget inspirerende. Vi vil have billeder af det! Og litteraturhenvisninger og links! Og ting.

Jeg skynder mig at dele, hvad jeg har liggende:

Et link til fletteknikker fra Hobby-life - fundet på tempa.dk - som jeg fandt gennem Pileforeningen.

Og så et par billeder fra en inspirerende udstilling på Johannes Larsen Museet for et par år siden:

De to øverste er lavet af Annette Holdensen og bygget op om juciekartonner - det er da genialt enkelt.



Og denne nederste, elegante tråd kurv med indbyggede kirsebær ved jeg desværre ikke hvem der har lavet.

Nogle bud på andre flettenavne man kunne lede videre ud fra er Marianne Mortensen, Jette Mellgren, Steen Madsen, Anne Folehave, Anne Honoré, Anne Mette Hjørnholm, Ane Lyngsgaard, Birgit Østergaard-Jensen, Dorte Tilma, Hanne Vistisen, Marie Skinbjerg, Annette Balle og Eva Seidenfaden...

xflet.dk, Pileflet til folk og fæ, Flet med siv. Fletterne er flinke til at linke til hinanden så er man først kommet i gang, så kan man komme langt. Og brug endelig også googles billedsøgning.

Kender du noget godt, så send en kommentar.





torsdag den 10. marts 2011

Re-design - genbrug af materialer


Butikken Sort slips Hvidt slips (Skindergade 24) og Victoria Ladefoged og firmaet RE:something viser eksempler på genanvendte produkter.

Dekorative skraldemænd lavet ud af emballagekasser, beklædning lavet ud af gamle viskestykker, figurer lavet ud af rød/hvidstibede trafikbrædder og herlige bemalede hus af resttræ.

De udstiller lige nu - dvs. frem til 27. marts 2011 i Øksnehallen.

Se en film om arbejdsprocessen på Re:something på Designprocessen.dk. Det kan godt inspirere til forløb i praksis.

Man kunne sagtens koble deres tænkning med et besøg på et Remida-center, som er Reggio Emilias opsamlingssteder for restmaterialer fra industrien - Center for kreativt genbrug.

Stik evt. også fordi denne blog hvor en håndarbejdslærer viser elevprodukter og henviser til opskrifter. At skabe er at leve

Hvis du vil søge videre i denne retning er her nogle anbefalesværdige søgeord: Recykling, upcycling, redesign, redo.

fredag den 28. januar 2011

Papfar - byg i pap


Fra det stærkt anbefalelsesværdige podcastmagasin Third ear (tak til Rune for tippet) kommer denne lille portrætfilm om Papfar som er kunstner og papbyggeekspert. Her kan man lure nogle byggetricks af og høre hans underfundigheder. Elisabeth havde fundet den til PS09 papir-og-papbyggesession på 1. semester. En gruppe fik bygget en stor selvlysende papedderkop bare ved at lure teknikken i filmen af.

På collagen her blander Papfar symbolerne fra papemballage med tegning og billeder andetssteds fra.
Se flere af hans værker her hos V1gallery.


Papfar står også bag denne Nephew-video.

torsdag den 27. januar 2011

Fattige smykker - opfindsomt design af avispapir, en gren, en prop, en kaktus! med mere...

Jeg stødte lige på denne side med opfindsomt smykkedesign, hvor det i hverfald ikke er udgiften til ædelmetal, der skal holde en tilbage: Poor jewelry

Samtidsmykker kan være noget ganske andet end de kataloger med vielsesringe og lignende som de forskellige smykkebutikskæder sender ud. Smykkerne er ofte som kunst - der vil give beskueren en oplevelse og få os til at sanse og tænke. Det kunne godt inspirere til anderledes smykkeværksteder i prakis.

På siden Klimt02 kan man spotte samtidssmykkekunstnere:
Se f.eks. Edgar Mosa som kan trylle træstumper om til ret fine smykker. Man kan lure trick'ene af - han facetsliber f.eks. træstumper og varierer størrelserne på perlerne ligesom man ville gøre med ædle stene.

Se også et tidligere indlæg om genbrugssmykker. Og søg på folk som Mette Saabye og Helen Clara Hemsley - sidstnævnte blev jeg gjort opmærksom på af designeren Pernille Fisker - hvis luffer af genbrugt stramaj efter sigende længe har rumsteret i Susanna fra AV10's hovede - dog i overført forstand.

tirsdag den 7. september 2010

torsdag den 2. september 2010

CUT-UP - ord-collager (og dogmer og anti-dogmer)

Cut-up er en særlig digterisk teknik, hvor man - parallelt med i billedcollager - tager udgangspunkt i eksisterende tekst og hakker det op og sætter det sammen på nye måder. Læs om teknikkens historie her.

Dermed er det også en måde at overraske sig selv på - man får virkelig sat gang i fantasien og bliver kastet ud i helt nye betydninger.

Billedet her er fra en web-udstilling af digteren Jørgen Sonnes cut-up ordcollager - Se dem alle på afsnitP. Sammesteds er der et spændede indlæg om teknikken: Cut-up goes street - CutUp Collective.

Forleden arbejde et hold med collage og blev udsat for dogmeregler om at ord med planchekarakter og kulørt karton var forbudt. De, der blev først færdige, fik en ny opgave med omvendte dogmer - kun ord på kulørt karton - altså cut-up...

mandag den 23. august 2010

Find det på gaden og giv det tilbage - generøs streetart - og genbrug

Gadegalleriet er et par fyre som finder sager i byen, tager dem hjem og pimper dem op og sætter tingene fri igen. Se nærmere her i deres galleri.
De skriver også på deres hjemmeside, at de gerne vil have os til at se på affald og genbrug med nye øjne.

søndag den 15. august 2010

lørdag den 22. maj 2010

Collage - stumper og stykker i nye sammenhænge


Re-ordering... Først så tager man, men så giver man tilbage. En ret finurlig collage i billboard-format. - Filmen er fundet gennem afsnitp.dk.

Peter Clark bruger fundne papirstumper - som slikpapir, kortstumper, gaavepapir etc. - som udgangspunkt for spøjse collager, der bliver til dyr, ansigter og genstande. Det er meget fermt lavet. Se her på www.peterclarkcollage.com

Flere links til collage:
Spots fra collagens historie - mange forskellige collagetyper at blive inspireret af - på www.smashingmagazine.com's hjemmeside

artinspired.pbworks.com/collage - Inspiration til flere undervisningsforløb

onsdag den 28. april 2010

Lav selv papir - videoinstruktion til papirstøbning



Her bruger de også plantefibre fra ark (abaca), men man kan også sagtens nøjes med at bruge genbrugspapir fra avis, gammelt kopipair og hvad man nu ellers støder på. Rammerne kan man også lave selv ret simpelt: To af samme størrelse, en med net og en uden.

tirsdag den 30. marts 2010

Fra stol og kop til smykker - originalt genbrug

Se her hvordan en halvgammel stol bliver til adskillige smykker.

Og en kikset gammel campingkop kan blive til en fiks ring, når Karen Fly ser mulighederne i den. Ligesom hun omdanner Margretheskåle til kagegafler og andre små redskaber. Man kan se lidt af processen her.

tirsdag den 26. januar 2010

Papir og pulp af gamle aviser og lignende

I dag har vi arbejdet med pulp - som er en modellerbar masse lavet af opblødte afviser æltet med tapetklister. Vi nåede også at støbe lidt håndlavet genbrugspapir.

Udgangspunktet er det samme:
1. Riv aviser i mindre stykker og hæld kogende vand over. Lad det trække.
2. Prøv efter en tid at røre i det. På et tidspunkt (ret hurtigt) begynder det at gå i opløsning og blive til en grød.
3. Grøden kan æltes med klister og blive til pulp. Pres det meste vand ud af grøden først ved at vride den i et løstvævet klæde (en stofble f.eks.).

4. Eller grøden kan blendes yderligere og bruges til at støbe papir ud af. Se nærmere anvisninger her f.eks. Lav papir - Skoven i skolen

Man kan blande alskens sjove ting i papiret: Bladdele, glimmer, konfetti, små blomster, lavendel osv.

En oplagt aktivitet der har fine perspektiver i forhold til alle fagets vinkler.