I artiklen står bl.a.: »Sammen har vi skabt et humoristisk og æstetisk gennemtænkt siddemiljø omkring pølsevognen, der skal give plads til det sociale liv i og omkring denne ærkesydhavnske perle, hvor pølsevogns-ejeren Franco har huseret i de sidste snart 20 år,« siger Laura og Mette - og siger næsten drømmende om deres vision: »Tanken er, at man her sidder og nyder livet på den røde plads, møder sin nabo, og hænger ud.«
Tjek i øvrigt Sammen om Sydhavn - de har gang i en masse ting i vores nærmiljø - nøgleord er inklusion, mangfoldighed, kultur og levende bymiljø.
Dette indlæg er et opsamling med links til andre indlæg på bloggen, der har det til fælles, at de (stor set) drejer sig om kulturskabere - folk, - kunstnere, aktivister og almindelige mennesker, der gør og sætter i gang i det offentlige rum - og de fleste af dem har ikke spurgt om lov først.
Der er en del overlap mellem indlægene - det må man selv sortere i.
Nedenunder linker jeg til billedsamlinger på google - klik og se selv om du finder noget, du synes er spændende. Hvis du ikke har tålmodighed til at læse indlægene er det en god måde selv at gå på opdagelse på.
Har du fået lyst til at forholde dig til byen eller læse hvad andre synes om den - så kan du gøre det her: Kære København - (man kan vælge forskellige kategorier - linket fører til kategorien 'miljø')
Og vil du læse om København og retten til byen - Get lost - Et atlas over det (u)mulige København
Så er det nu man skal i Rundetårn og se værker fra fire kunstskoler for udviklingshæmmede - den løber til den 26. juni. Det er spændende, spændende sager af høj kvalitet. Se bare filmen.
Gitte Lyng Rasmussen og jeg tager derind torsdag d. 9. juni og alle er velkomne til at dukke op og være med til at se udstillingen. Vi mødes i Rundetårn kl.13.
Hvis man vil vide mere om kunstskolearbejdet kan publikationen her anbefales - de sidste sider mangler, men det kan gå: Kunst og handicap - en erfaringsopsamling, 2005. Den er skrevet af Hannah Fritzon.
Peter Eichens bog Billedsprog - om udviklingshæmmede og billedmediet, 2000 (Gyldendal Uddannelse)handler om undervisningen på Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede og mere didaktisk orienteret end de andre.
Verden er i farver, Forlaget Oligo, 2010 er en billedrig bog, der dokumenterer en censureret udstilling ligeledes af kunstnere med udviklingshæmning.
Flet med plastic i trådhegn - det ser fedt ud. Og vi har så meget trådhegn i Sydhavn...
Se her: Posemanden Papfar får hjælp til fletteriet: "LYD: P4-programmet Søndag i farver har talt med posemanden Papfar om hvorfor han lader DR's Kunstklubs medlemmer hjælpe med at lave sit værk til udstillingen Walk This Way." Fint radioindslag.
Og på SMK bygger man en ballon af gamle poser - og her skal folk også komme og hjælpe. Man sporer en trend.
Og hvad kan man ellers bruge plasticposer til: Drager! Og som garn - plarn, kalder amerikanerne det.
Keith Haring opdagede i 1980, at tomme, sorte plakatfelter i subwayen var en glimrende tegnebaggrund og løb op og købte kridt. Han udviklede en stil med stiliserede genkommende figurer i hvid streg på den sorte baggrund.
Hør og læs hele historien - f.eks. på dette børnesite af høj kvalitet (også for voksne - f.eks. hvis man begynder her): http://www.haringkids.com/ - der er også en stor base af undervisningsfoløb med afsæt i Harings street art.
Louis Jensen (forfatter)
Der kom en dreng og spurgte, hvor jeg cyklede hen den anden dag. Han havde set mig i fuld fart ned ad bakken på min cykel. Skulle jeg fortælle ham sandheden eller finde på en eller anden historie? Vi så længe på hinanden, så sagde han: Fortæl bare sandheden, jeg ved jo godt, at verden er mærkelig.
Det ved du godt? Sagde jeg
Han nikkede.
Så fortsatte jeg: Jeg cyklede ud til åen og råbte til fiskene, at jeg beundrede dem, ikke alene fordi de svømmede godt, men også for deres skønhed: Deres blinkende skæl. Derefter cyklede jeg hen til fuglene, og meget stille, men med ord hviskede jeg, at jeg aldrig ville glemme, hvordan de svævede på luften og heller ikke glemme deres øjnes blanke buer. Til sidst råbte jeg hurra for hele verden, her under regnorm, biller og den mindste edderkop.
Jeg tænkte det nok, sagde drengen og gik helt tæt ind på mig og redte mit hår til siden og en lille fugl fløj op og ud af mit hår. Han så efter den. Og jeg så efter den. Og nu vidste vi begge to, at jeg havde fortalt sandheden."
