1. semester sprang med på at gøre noget ved det triste trådhegn. Vi arbejdede inspireret af street-artens forgængelighed - bl.a. Papfar. Og det blev det også - forgængeligt, stormen tog nemlig det hele weekenden efter - altså pånær et par drager og balloner, der stadig hænger og lyser op.
Men det hele nåede at sætte sig spor hos os alle sammen! Folk syntes, det var fedt at præge omgivelserne - at vise Sydhavn hvem, der er inde bag hegnet. Og vi har hørt mange reaktioner fra andre studerende, lærere - ja, og Ole ikke mindst, der syntes det var et rigtig godt tiltag.
Og så var det den store storm kom...
Og så kunne man gå ud og samle værkerne op igen...
Vores inspirationer var:
Papfar - de to nedenstående film og Metroselskabets inddragelsesprojekt Byens hegn - omtalt i indlæg her. Og så tog vi også lige et kig på Armsrock.
Flere hegn-ideer: Board på Pinterest.
Spottet i gården på Håndarbejdets fremme, som er tekstilformidlernes uddannelsessted. Det er folk, der kan noget med tekstil - også i høj grad eksperimentere. Stof- og garnudsmykningen, som jeg stjal mig til at tage billeder af i deres gård, er produkterne fra et didaktisk projekt. Så vidt jeg forstod havde tekstilformidler-studerende igangsat hegnsudsmykningen med studerende fra en anden kreativ uddannelse.
Summa sumarum: Teknisk inspiration til at udsmykke et kedeligt hegn - måske omkring en institution.
Find mere hegn-inspiration her fra Steet art-udstillingen på KØS - fra Posemanden alias Papfar (Se også billederne i bunden af indlægget her) - og i indlægget om metroselskabets projekt Byens hegn.
Og så lidt Posemand/Papfar, som vikler med plasticposer i Køge:
Byens hegn er et projekt under Metroselskabet. Lyder måske ikke så funky't - men det er det. "Mens Cityringen bygges har vi 6 km ekstra hegn midt i København og Frederiksberg. Det kalder vi Byens Hegn – og det er også dit."
Læs her om nogle af de sjove projekter: F.eks. projektet "Se hvad vi fandt i den danske natur" fra Sælsomt studio. Skøn forening af natur og billedkunst.
Fra Klub7 - deres hjemmeside flyder over med spændende ting. F.eks. fik jeg stor lyst til straks at indkøbe en ordentlig stak brugte spækbrædder efter at have set hvor overraskende fikst en illustration på sådan et kan se ud. Set (igen) hos Inspiration lab.
Keith Haring opdagede i 1980, at tomme, sorte plakatfelter i subwayen var en glimrende tegnebaggrund og løb op og købte kridt. Han udviklede en stil med stiliserede genkommende figurer i hvid streg på den sorte baggrund.
Hør og læs hele historien - f.eks. på dette børnesite af høj kvalitet (også for voksne - f.eks. hvis man begynder her): http://www.haringkids.com/ - der er også en stor base af undervisningsfoløb med afsæt i Harings street art.
Gadegalleriet er et par fyre som finder sager i byen, tager dem hjem og pimper dem op og sætter tingene fri igen. Se nærmere her i deres galleri.
De skriver også på deres hjemmeside, at de gerne vil have os til at se på affald og genbrug med nye øjne.