Viser opslag med etiketten webressourcer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten webressourcer. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

Børn og kreativitet - ressourcer

Kunst og kultur i en hverdag, der dur. Online-publikation fra Kulturstyrelsen.

Kap 5 handler om børns kreativitet - og der er flere interessante artikler. Nogle af dem peger videre: Bl.a. på dette interessante site med meget indhold www.creativityinpreschool.eu. De har lavet denne denne publikation Providing Creative Contexts Educational practices on creativity in European pre-schools - med eksempler på kreative forløb fra mange lande.

Husk også Børnekulturportalen www.boernekultur.dk, som også har materiale om unge.

torsdag den 6. marts 2014

Natur og tegning Bl.a. At tegne i naturen - materiale fra Statens Naturhistoriske mseum

Her er en masse øvelser, der kan inspirere til egne forløb eller afprøves som de er. De er lavet til tegning i Botanisk have.
Materiale til 0.-2 kl. - og resten her.
Tegn i haven - Lærervejledning fra Skoletjenesten og Statens Naturhistoriske Museum, 2013.

Og så er publikationen Se, tegn og mal blomster med parkmuseerne - 250 kr. Den ville jeg gerne kigge i. SMK materiale om blomster og verdenssyn


tirsdag den 17. april 2012

Gratis materiale fra Spejderne - Natur og miljø

På Mariannes vegne:

Det danske spejderkorps har masser af relevant materiale - se selv f.eks. her. Og download f.eks. pdf-publikationen Natur og miljø.

mandag den 23. januar 2012

Digital opslagstavle til inspiration - prøv det selv

Pinterest.com er et socialt medie, hvor man kan få sin egen side med digitale opslagstavler. Man kan uploade sine egne billeder. Og så får man også en lille knap i sin browser, så man har mulighed for at overføre billeder man støder på på nettet til sine opslagstavler. Man kan se og følge andres opslagstavler - og det vælter med inspiration - til gør det selv-projekter, grønne sager mv. Til billederne er knyttet link til den side de er hentet fra, så man kan finde tilbage til ophavet og f.eks. læse om videre om hvordan noget er lavet. Prøv engang at lege med det.

Jeg har lavet en vnt-side med opslagstavler - man kan se den her: www.pinterest.com/vnt. Hvis man har en pinterest-side, hører jeg gerne om det. Det kunne være sjovt at se hinandens.

www.pinterest.com/vnt
Og er det svært at lave en? Nej, når man kommer ind på pinterest, så klik på "request invitation"knappen. Så får man en invitation tilsendt, som man skal bekræfte. Jeg mener godt man kan sige nej til, at der postes på facebook, prøv selv. Så skal man installere browserknappen. Det er bare et par klik - princippet er, at den skal lægges i Favorites i en bjælke foroven i browseren. Men det forklares undervejs.

Jeg er særlig vild med de her opslagstavler:
Hollandsk dame - se f.eks. hendes samling Aan den Wand med ideer til ophængning og udstilling. Hun må bruge oceaner af tid på at samle det ind.
Og så Draw draw draw, der rammer lige ned i mine særinteresser.

onsdag den 24. august 2011

Hvordan er det egentlig man gør - Videoinstruktioner


Youtube har længe flydt over med instruktioner til hvad som helst - og flere og firmaer lurer at de også kan markedsføre sig af den vej. Selvom det på en måde er herligere at få instruktionerne af en eller anden engageret privatperson, måske på den anden side af kloden, er det nu også fint med disse mere formaliserede film.

AVform har en stak hobbyfilm liggende på deres youtubekanal. Det er dem der står for perlearmbåndsfilmen herover (Sofie fra PS09 lavde de fineste ringe i den teknik).

Smykkebutikken 1001 perle er heller ikke fedtede med teknikkerne. Og glemmer man hvordan man laver den glide-knude eller øjet til en ørering, så kan man hente hjælp hos dem.


Og Rie Elise Larsen - hvis du liiige mangler førstehjælp til en partyhat eller papirroset (Vi må støve nogle mere maskuline film op snart).


Og så en klassiker - fra Clevin


fredag den 26. november 2010

Snefnug - undersøg og klip dem selv

Skoven-i-skolen har et nyhedsbrev man kan få tilsendt på mail automatisk. Og her kan man få gode årstidsrelevante ideer. F.eks. fik nedenstående beskrivelse mig til stå fortabt for omverdenen på Valby station helt optaget af at se på de utroligheder, der dalede ned fra himlen. Jeg har jo set sne før - men ny fik jeg altså øje på krystallerne på ny.

"Et snefnug er en iskrystal. Den er dannet af underafkølet vand i de højere luftlag i atmosfæren. Ikke to krystaller er ens. Men de er alle sammen formet som stjerner med 6 arme.

Snefnug er som breve fra andre verdner. Hvert snekrystal er bygget op omkring et lille støvkorn. Det kan være en svampespore fra skoven, et sandkorn fra Sahara – eller et støvkorn fra en stjerne i universet. Omkring hvert støvkorn fortættes damp fra skyerne til dråber. Og da der ofte er koldt i de højere luftlag, så fryser dråben til en iskrystal – et snefnug. Når det er vinter, er det ofte koldt nok til at snefnugget kan falde helt ned på jorden uden at smelte. Og så kan du kigge på dem."

Man kan godt se dem med det blotte øje, men det er da sjovere at have en lup med sig i lommen. Læs hele teksten fra skoven-i-skolen her.

Og så kan man jo få en ubændig trang til at klippe snefnug selv. Så det må være tid til at lufte disse links igen til snefnugsressourcer på nettet.

Ægte snekrystaller
Snowdays
Vector snowflake
Make-a-flake
www.zefrank.com´s flakemaker

torsdag den 6. maj 2010

Unge, fotografi og selvportrætter uden filter

På DR's ungdomssite, Skum, har de oprettet en fotosektion med tips mv. og - mest spændende - en konkurrence hvor de unge kunne indsende billeder af sig selv uden filter.

DR skriver "Så nu har du chancen for at se de unge med bumser, sorte rande under øjnene og morgenhår. Og det er modigt, sådan at vise sig selv ærligt frem på internettet. For her handler det - for eksempel på Facebook - ofte om at vise sig fra sin bedste og kønneste side, og facader af make up og attitude kan være svære at se igennem."

En god pointe!

Se mere her

onsdag den 28. april 2010

Lav selv papir - videoinstruktion til papirstøbning



Her bruger de også plantefibre fra ark (abaca), men man kan også sagtens nøjes med at bruge genbrugspapir fra avis, gammelt kopipair og hvad man nu ellers støder på. Rammerne kan man også lave selv ret simpelt: To af samme størrelse, en med net og en uden.

fredag den 30. oktober 2009

Gratis mønsterpapir til download

Her på incompetech.com/graphpaper kan man hente forskellige typer af mønsterpapir og man kan ovenikøbet specificere størrelsen på felterne.