Viser opslag med etiketten mønstre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mønstre. Vis alle opslag

onsdag den 8. juni 2011

Doodles - kruseduller

Spændende essay om doodles - på engelsk.


En video som efter sigende er baseret på instruktøren Jesper Flengs doodles - læs om det her i artiklen Mens de andre snakker, hvor man kan få flere vinkler på doodle-fænomenet. Blandt andet bringer artiklen en fortolkningsliste - og det vil jeg nu godt have lov at opponere mod.

Værkstedet er i øvrigt ved at være klar med en udstilling af doodles lavet i Sydhavn - så skulle der sidde nogen med papirer med doodles på er de meget velkomne, jeg kopierer dem også gerne, hvis man vil beholde originalerne.

- - Er du der NW :-) - -

torsdag den 17. februar 2011

Doodles, krusseduller, mødetegninger - vi samler på dem

På doodlersanonymous.com kan man se delikate telefontegninger i rigt mål. Men også bare et par streger i margen af notepapiret kan være ret sjove.

Værkstedet er stille og roligt begyndt at opbygge en lille samling, vi håber kan vokse sig stor. Aflever meget gerne kruseduller i større eller mindre målestok (dine egne eller nogen du stjæler fra din sidemand eller finder efterladt på et bord) på opslagstavlen lige til højre inden for døren på 2. sal.

Lad os se hvad der foregår i sydhavnens hoveder, mens vi lytter, snakker, venter etc.

fredag den 26. november 2010

Snefnug - undersøg og klip dem selv

Skoven-i-skolen har et nyhedsbrev man kan få tilsendt på mail automatisk. Og her kan man få gode årstidsrelevante ideer. F.eks. fik nedenstående beskrivelse mig til stå fortabt for omverdenen på Valby station helt optaget af at se på de utroligheder, der dalede ned fra himlen. Jeg har jo set sne før - men ny fik jeg altså øje på krystallerne på ny.

"Et snefnug er en iskrystal. Den er dannet af underafkølet vand i de højere luftlag i atmosfæren. Ikke to krystaller er ens. Men de er alle sammen formet som stjerner med 6 arme.

Snefnug er som breve fra andre verdner. Hvert snekrystal er bygget op omkring et lille støvkorn. Det kan være en svampespore fra skoven, et sandkorn fra Sahara – eller et støvkorn fra en stjerne i universet. Omkring hvert støvkorn fortættes damp fra skyerne til dråber. Og da der ofte er koldt i de højere luftlag, så fryser dråben til en iskrystal – et snefnug. Når det er vinter, er det ofte koldt nok til at snefnugget kan falde helt ned på jorden uden at smelte. Og så kan du kigge på dem."

Man kan godt se dem med det blotte øje, men det er da sjovere at have en lup med sig i lommen. Læs hele teksten fra skoven-i-skolen her.

Og så kan man jo få en ubændig trang til at klippe snefnug selv. Så det må være tid til at lufte disse links igen til snefnugsressourcer på nettet.

Ægte snekrystaller
Snowdays
Vector snowflake
Make-a-flake
www.zefrank.com´s flakemaker

tirsdag den 7. september 2010

Åhh bogstaver - håndtegnet typografi

Linzie Hunter tegner bogstaver med tusser. Og illustrerer etc. Men se hendes skitse- og adressebøger.

Fundet på http://ffffound.com/, hvor man altid kan gøre gode fund.

tirsdag den 8. juni 2010

Gnidetryk - frottage - gå på jagt efter spændende overflader

Her kan så godt som alle være med - i hvertfald med lidt hjælp. Et stykke papir over en tekstureret overflade og så gnide på papiret med en flad stift. Så får man et aftryk af overfladen. Det kan være rigtig sjovt at gå på jagt efter spændende overflader - de fleste har nok lavet frottager af mønter som børn, men ikke mindst udenfor kan man finde en mangfoldighed af teksturer.

To studerende satte sig ud og lavede forsøg med forskellige stifter og papirtykkelser. Og fik lavet smukke aftryk af blade, plasticskeer, spejlstumper. Og de mest undseelige ting kan give overraskende fine aftryk. Mette og Mary-Ann fandt f.eks. et stykke plastic fra en sixpack, som gav et superfint mønster.

På billedet ses en frottage af Max Ernst, en surrealist, som bl.a. lavede spændende og foruroligende frottager, som forestiller helt mærkværdige væsner og landskaber lavet af kombinationer af genkendelige og perfekte former og teksturer fra bl.a. naturens verden.



denne side kan man se en række spændende frottager som alle sammen bruger af - og forholder sig til - monumenter. Det var en idé man godt kunne lade sig inspirere af.

tirsdag den 9. marts 2010

Billedleg med klatter og tilfældigheder som scenografi

Jeg laver en del reklame for surrealistisk billedleg son udgangspunkt for billeder. Se tidligere posts. Her er en video - eller flyttefilm? - der bruger den slags billeder som scenografi.

Anne Laplantine / Videoclip from Gabo Gesualdi on Vimeo.

torsdag den 3. december 2009

Mønstre - kolam - mønstertegning på jorden

Fænomenet kolam er mønstertegninger med pulver. De har rituel betydning i hinduismen og udtrykket ligner vores pastelfarvede gadekridt.

Filmen her introducerer fænomenet:


Indiske kvinder arbejder i fællesskab med at skabe et mønster på jorden.

Der er mange andre film med demonstration af tegning af kolam på youtube, hvor man også kan se hvordan man kontruerer mønstre over prik-diagrammer.


Der findes en bog om kolam, fyldt med mønstre: Mønstre, sammenhæng og gentagelse af Kirsten Fagerberg og Morten Skriver, Eksskolens forlag, 1984.

fredag den 30. oktober 2009

Gratis mønsterpapir til download

Her på incompetech.com/graphpaper kan man hente forskellige typer af mønsterpapir og man kan ovenikøbet specificere størrelsen på felterne.

Kalejdoskoper i mange afskygninger

Et kalejdoskop er et optisk legetøj. Ordet kommer af kalos = smuk of eidos = form. Og så kan man lave sådan en "tryllekikkert" selv - af hvad man lige har ved hånden. Den aller mest primitive variant er måske at tape tre spejle sammen i en trekant, den kan man så sætte ned på forskellige overflader og se hvordan de mest rodede ting kan blive til smukke og komplekse mønstre. Kalejdoskopet kan være et rigtig godt hjælpemiddel, når man vil designe mønstre.

En instruktiv film om at lave et kalejdoskop af affaldsmaterialer:



Og her en tutorial til at lave et kalejdoskop med stumperne inde i røret. Materialer: Et rør og en cd og noget plast.

Og en kalejdospopisk video:


Kalejdoskopiske collager af Rosa Marie Frang
"Inspireret af den samtidige videnskab afbilder hendes nye værker planeter som hver især rummer identiske og simultant eksisterende virkeligheder. Disse er skabt ved at kunstneren har anvendt op til 8 identiske natur-og dyreleksika, hvorved der dannes et kalejdoskop af psykedeliske landskaber, som fletter og spejler sig i hinanden."

Og en kalejdoskopisk skulptur!!


Og som gratis computerfilter:
Sumo-paint