Betsy Greers Pinterest-board om craftivisme - et lidt bredere Pinterstboard af interesse er Kirsten Lunds om Crart - craft +art - Det er sprængfyldt med udfordrende håndværk
Craft+activism = Craftivism. Læs mere om craftivisme hos svenske zickermanns - et meget anbefalesesværdigt netmedie for skabende arbejde. De har bl.a. lavet et par artikler om området og deriblandt et interview med bagkvinden bag begrebet craftivisme, Betsy Greer, og en om Craftivist collective.
En af tankerne bag craftivisme er, at den tid der er lagt i at fremstille udsagnet har betydning for dets påvirkningskraft - det vil få modtagerne vil stoppe ekstra op. Det ses som modsætning til bekvem og hurtig slacktivisme, der er meningstilkendegivelse f.eks. ved at 'like' et udsagn på facebook. I craftivismen er det tydeligt, at nogen har investeret tid og følelser i sagen.
Craftivist collective, der er en sammenslutning af håndarbejdende aktivister, viser i filmen her hvordan man ved hjælp af broderede beskeder på lommetørklæder kan forsøge at påvirke sin lokale politiker:
Craftivist collective har et særligt format, de kalder mini protest banner: Et lille broderet banner sat op i bybilledet i håb om at påvirke forbipasserende. Se filmen herunder:
Mon ikke det er storbyernes craftivisme (altså håndarbejdsaktivisme i byrummet), der har været inspiration til dette lille ø-strik fællesskab? Og hvorfor sidde og kukkelure alene hjemme hos sig selv, hvis man kan mødes om at strikke en brandbil?
Hvorfor er det skønt at strikke sammen? Måske fordi det bliver håndarbejdet, der bliver det gennemgående plot - og så behøver ingen at være bange for pauser i samtalen, for vi strikker jo. Der er plads til små indfald og kan man ikke finde på andet kan man altid kommentere processen.
Og så bliver det jo ikke dårligere af, at man som i dette tilfælde, kan fantasere om produktet og glæde sig over, at man er med i noget skørt.
Røde kors og andre frivillige organisationer udnytter også håndarbejdets muligheder for at skabe fællesskab og glæden ved at skabe - i deres tilfælde noget, der ikke bare er skørt, men som har en praktisk funktion: Det luner at nørkle. Det er jo smukt: Håndarbejdet kan skabe fællesskab (gerne hos ældre), det er motiveret af mening (det skal bruges af nogen), der giver mening (jeg gør noget for nogen - sammen med andre).
Guerilla gardening er bare et eksempel på en bevægelse, der bringer det grønne ind i storbyen. I bogen
My Green City - Back to Nature with Attitude and Style af R. Klanten, S. Ehmann, K. Bolhöfer kan man se flere eksempler på storby-natur. "With attitude and style" står der i titlen og nogen kunne måske blive lidt mistænksomme (også jeg som først så den på Bo Bedres hjemmeside...). Er de her fænomener bare en ny slags mode - en stil, man skifter ud næste år eller er der mere substans i det?
Jeg tror i hvert fald, at der ligger det i det, at vi her har at gøre med grønne bevægelser, som også har klare æstetisk-kommunikative intentioner og som dertil har det til fælles med andre byfænomener som street art og craftivisme, at de har identitetsskabende værdi for udøverne og rummer en intention om at ændre kulturen. Og som derfor er rigtig interessante for faget Værksted, natur og teknik.
Og her kan man bladre lidt i bogen - det gjorde jeg og fandt bl.a. fænomenet Poster Pocket Plants, hvor man lige folder en stump af en plakat i byrummet og stikker en plante i - og hende her Anna Garforth som bl.a. skriver med mos.
Håndarbejde eller husflid - det lyder jo ikke særlig moderne - og i skolerne er faget igang med at blive til Håndværk og design. Men ude i byen er håndarbejdet, og sløjd for den sags skyld - blusset op og har fået vældig meget streetcredit.
Og hvad er det, der trækker her? Ja, det er ikke det at strikke en pæn hue eller noget andet brugbart til sig selv eller sin mor. Det handler i stedet om at handle i verden - vise hvem man er og hvad man mener til andre - give dem en oplevelse og måske påvirke deres holdninger og handlinger. Faktisk at ændre verden...
Og det er da interessant at holde øje med og lade sig inspirere af i pædagogisk arbejde, hvor identitetsarbejde og demokratisk dannelse er væsentlige størrelser.
Craftivismen skal ses i sammenhæng med de rørelser, der har været i byrumskunsten de senere år. Grafitti er blevet mixet med streetart (alt efter hvordan man definerer begreberne) og forskellige former for udtryksbevægelser. Enkeltkuntnere/aktivister og bevægelser forbinder sig med hinanden, refererer til hinanden eller skriver sig op mod hinanden.
Og der opstår sære møder mellem udtryk med forskellige betydninger, subkulturelle grupperinger - og mainstream - mellem køn og politiske tilhørsforhold og kunst og håndværk. Et oplagt eksempel er Oeps-crews perlepladegrafitti, der mixer maskulin grafittikultur med et halvkikset hobbymateriale som perleplader (ja, undskyld). Andre mixer feministiske budskaber med nydelige korssting. Det handler under alle omstændigheder om en glæde ved og et behov for at udtrykke sig og kommunikere gennem æstetiske udtryk i det offentlige rum.
Marie Koch forsker i håndarbejde og aktivisme - craftivism. Og har fået øje på at disse aktivister, der fylder byrummet med håndarbejde med budskab og mening, faktisk er med til både at holde håndværk i live og formidle det.
Dette indlæg er et opsamling med links til andre indlæg på bloggen, der har det til fælles, at de (stor set) drejer sig om kulturskabere - folk, - kunstnere, aktivister og almindelige mennesker, der gør og sætter i gang i det offentlige rum - og de fleste af dem har ikke spurgt om lov først.
Der er en del overlap mellem indlægene - det må man selv sortere i.
Nedenunder linker jeg til billedsamlinger på google - klik og se selv om du finder noget, du synes er spændende. Hvis du ikke har tålmodighed til at læse indlægene er det en god måde selv at gå på opdagelse på.
Har du fået lyst til at forholde dig til byen eller læse hvad andre synes om den - så kan du gøre det her: Kære København - (man kan vælge forskellige kategorier - linket fører til kategorien 'miljø')
Og vil du læse om København og retten til byen - Get lost - Et atlas over det (u)mulige København
To hold har været en tur i Køge og se på street art i små delegationer - PS09 og NE10, hvor også Signe fra IIS havde meldt sig til. Vi havde to gode ture - og Lea, som bor i Køge, tog turen selv og aflagde rapport med tilhørende anmeldelse, der endte med "Det var virkelig en fed oplevelse og må indrømme at mange af tingene var ganske pæne."
Det er jo lidt morsomt at tage til Køge for at se på Street art, når den fine provinsby pånær udstillingsværkerne ellers er kemisk renset for den slags. Men fred være med det, der er i hvertfald god mening i at KØS, som er museum for kunst i den offentlige rum, får dokumenteret fænomenet.
