torsdag den 19. januar 2012

Det fælles tredje - og det må godt være skørt



Mon ikke det er storbyernes craftivisme (altså håndarbejdsaktivisme i byrummet), der har været inspiration til dette lille ø-strik fællesskab? Og hvorfor sidde og kukkelure alene hjemme hos sig selv, hvis man kan mødes om at strikke en brandbil?

Hvorfor er det skønt at strikke sammen? Måske fordi det bliver håndarbejdet, der bliver det gennemgående plot - og så behøver ingen at være bange for pauser i samtalen, for vi strikker jo. Der er plads til små indfald og kan man ikke finde på andet kan man altid kommentere processen.

Og så bliver det jo ikke dårligere af, at man som i dette tilfælde, kan fantasere om produktet og glæde sig over, at man er med i noget skørt.



Se også Craftivisme - håndarbejde + aktivisme

Røde kors og andre frivillige organisationer udnytter også håndarbejdets muligheder for at skabe fællesskab og glæden ved at skabe - i deres tilfælde noget, der ikke bare er skørt, men som har en praktisk funktion: Det luner at nørkle. Det er jo smukt: Håndarbejdet kan skabe fællesskab (gerne hos ældre), det er motiveret af mening (det skal bruges af nogen), der giver mening (jeg gør noget for nogen - sammen med andre).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar