mandag den 2. januar 2012

Tegne og male på Ipad

Skal det absolut være akrylfarver vi maler med? Jon fra NE11 kastede sig i undervisningen i maleri ud i at finde ud af hvad Ipad'en kunne bruges til -ikke mindst fordi han mente, at det ville appellere til de store børn han arbejder med i praksis. Han brugte programmet Brushes (som koster 38 kr.) - (se introfilm længere nede).

Jon meldte tilbage, at programmet var let og intuitivt at arbejde med. Man tegner med fingerspidsen direkte på skærmen. Jon var i øvrigt helt opslugt af at udforske mulighederne med forskellige penseltyper, lag osv. Da Frida på 10 år kom forbi, fik hun lov at prøve også. Hun var også ret begejstret.

Det er let at gemme flere forskellige udgaver af samme billeder. Åbne dem igen og arbejde videre på dem. Så man behøver ikke at være så bange for at prøve nyt, i skræk for at komme til at ødelægge noget. Og så kan man få "afspillet" billedet - dvs. se hvordan man har bygget det op fra ende til anden.

Se herunder nogle af deres billeder. Fridas først:
Frida

Jon: Parafrase over Portræt af Madame Matisse

Jon: Parafrase over Portræt af Madame Matisse



Eksempler på billeder lavet med Brushes fra Flickr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar