I artiklen står bl.a.: »Sammen har vi skabt et humoristisk og æstetisk gennemtænkt siddemiljø omkring pølsevognen, der skal give plads til det sociale liv i og omkring denne ærkesydhavnske perle, hvor pølsevogns-ejeren Franco har huseret i de sidste snart 20 år,« siger Laura og Mette - og siger næsten drømmende om deres vision: »Tanken er, at man her sidder og nyder livet på den røde plads, møder sin nabo, og hænger ud.«
Tjek i øvrigt Sammen om Sydhavn - de har gang i en masse ting i vores nærmiljø - nøgleord er inklusion, mangfoldighed, kultur og levende bymiljø.
Først mødte vi Rune som med en kvarters varsel havde indvilget i en lille improviseret bagtrappekoncert.
Man kan faktisk høre og se den lille happening i håndholdt udgave her:
Efter at have lyttet os frem til nye lyde og udsigter på tagterassen forsvandt vi ind på det meget herskabelige, men temmelig grå underviser-og-ledelsestoilet på 4. sal.
Hvem der fik ideen til at fikse det lidt op vides ikke, men det var vist fint, at det var kridt og ikke poscatusser vi havde med os.
Vi forsvandt fra åstedet ned af trapperne og udforskede kælderen med lommelygter og lyttede til husets lyde i et bælgmærkt rum fyldt med gamle døre. Og tilsidst forcerede vi det høje aflåste hegn og endte ved den store godsbanegrav foran bygningen, hvor kun den mest adrætte aktivist fik kigget ned.
Og hvad fik vi så ud af den tur?
Vi talte bagefter om, at vi havde oplevede en øget sansemæssig tilstedeværelse, samt en anden kropslig fornemmelse af bygningen. En oplevelse af glæde ved at have sat spor og en lyst til at præge omgivelserne. Vi havde undervejs fået ideer til måder at gøre dette på: f.ex. anvende det store antal demonterede døre i kælderrummet. Vi havde oplevet en let boblende fornemmelse over at have overtrådt uskrevne regler for toiletbesøg samt over at have deltaget i den uventede bagtrappekoncert.
Vores tur kunne bl.a. perspektiveres til bestemmelserne i Dagtilbudsloven om arbjdet med børnemiljø i dagtilbud - og til vores Værksksted, natur og teknik's bekendtgørelsestekst, hvor der bl.a. står disse kompetencemål:
"Målet er, at den færdiguddannede kan (...)
c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse,
d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer,
"
Efterspil
Jeg havde som underviser varslet, at jeg jo nok måtte vaske vores toiletskriblerier ned efter et par dage - men de fik faktisk lov til at blive i flere ugen, fordi kolleger og ledelse (noget af den ihvertfald) synes det var stærkt oplivende. Siden hen er der af og til opstået nye kridtværker.
Kunstneren Karoline H. Larsen har igen lavet et projekt, hvor hun arbejder samarbejder med en gruppe af interesse for det pædagogiske felt. Se nedenstående artikler.
Der er tale om store hoveder, der hænger højt over gaden. De lyser i mørker og taler og indbyder til at man standser op og lytter - og måske snakker med de andre på gaden om oplevelsen.
Håndarbejde eller husflid - det lyder jo ikke særlig moderne - og i skolerne er faget igang med at blive til Håndværk og design. Men ude i byen er håndarbejdet, og sløjd for den sags skyld - blusset op og har fået vældig meget streetcredit.
Og hvad er det, der trækker her? Ja, det er ikke det at strikke en pæn hue eller noget andet brugbart til sig selv eller sin mor. Det handler i stedet om at handle i verden - vise hvem man er og hvad man mener til andre - give dem en oplevelse og måske påvirke deres holdninger og handlinger. Faktisk at ændre verden...
Og det er da interessant at holde øje med og lade sig inspirere af i pædagogisk arbejde, hvor identitetsarbejde og demokratisk dannelse er væsentlige størrelser.
Craftivismen skal ses i sammenhæng med de rørelser, der har været i byrumskunsten de senere år. Grafitti er blevet mixet med streetart (alt efter hvordan man definerer begreberne) og forskellige former for udtryksbevægelser. Enkeltkuntnere/aktivister og bevægelser forbinder sig med hinanden, refererer til hinanden eller skriver sig op mod hinanden.
Og der opstår sære møder mellem udtryk med forskellige betydninger, subkulturelle grupperinger - og mainstream - mellem køn og politiske tilhørsforhold og kunst og håndværk. Et oplagt eksempel er Oeps-crews perlepladegrafitti, der mixer maskulin grafittikultur med et halvkikset hobbymateriale som perleplader (ja, undskyld). Andre mixer feministiske budskaber med nydelige korssting. Det handler under alle omstændigheder om en glæde ved og et behov for at udtrykke sig og kommunikere gennem æstetiske udtryk i det offentlige rum.
Marie Koch forsker i håndarbejde og aktivisme - craftivism. Og har fået øje på at disse aktivister, der fylder byrummet med håndarbejde med budskab og mening, faktisk er med til både at holde håndværk i live og formidle det.
Dette indlæg er et opsamling med links til andre indlæg på bloggen, der har det til fælles, at de (stor set) drejer sig om kulturskabere - folk, - kunstnere, aktivister og almindelige mennesker, der gør og sætter i gang i det offentlige rum - og de fleste af dem har ikke spurgt om lov først.
Der er en del overlap mellem indlægene - det må man selv sortere i.
Nedenunder linker jeg til billedsamlinger på google - klik og se selv om du finder noget, du synes er spændende. Hvis du ikke har tålmodighed til at læse indlægene er det en god måde selv at gå på opdagelse på.
Har du fået lyst til at forholde dig til byen eller læse hvad andre synes om den - så kan du gøre det her: Kære København - (man kan vælge forskellige kategorier - linket fører til kategorien 'miljø')
Og vil du læse om København og retten til byen - Get lost - Et atlas over det (u)mulige København
Prøv engang at se på de andre film Mudlevel har liggende på Vimeo.
Og se så her - Danmark i 1963 - 3x Jørgen - Jørgen Leth interviewer Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen som har bygget en særpræget plankeværksinstallation - bl.a. med hjælp fra tilskuerne.