Efter samtale om byens kulturskabere - jf. Kulturskabere i det offentlige rum, lod vi os inspirere af situationisternes drivende ture og kastede vi os ud i at udforske/genopdage vores bygning.
Først mødte vi Rune som med en kvarters varsel havde indvilget i en lille improviseret bagtrappekoncert.
Man kan faktisk høre og se den lille happening i håndholdt udgave her:
Efter at have lyttet os frem til nye lyde og udsigter på tagterassen forsvandt vi ind på det meget herskabelige, men temmelig grå underviser-og-ledelsestoilet på 4. sal.
Hvem der fik ideen til at fikse det lidt op vides ikke, men det var vist fint, at det var kridt og ikke poscatusser vi havde med os.
Vi forsvandt fra åstedet ned af trapperne og udforskede kælderen med lommelygter og lyttede til husets lyde i et bælgmærkt rum fyldt med gamle døre. Og tilsidst forcerede vi det høje aflåste hegn og endte ved den store godsbanegrav foran bygningen, hvor kun den mest adrætte aktivist fik kigget ned.
Og hvad fik vi så ud af den tur?
Vi talte bagefter om, at vi havde oplevede en øget sansemæssig tilstedeværelse, samt en anden kropslig fornemmelse af bygningen. En oplevelse af glæde ved at have sat spor og en lyst til at præge omgivelserne. Vi havde undervejs fået ideer til måder at gøre dette på: f.ex. anvende det store antal demonterede døre i kælderrummet. Vi havde oplevet en let boblende fornemmelse over at have overtrådt uskrevne regler for toiletbesøg samt over at have deltaget i den uventede bagtrappekoncert.
Vores tur kunne bl.a. perspektiveres til bestemmelserne i Dagtilbudsloven om arbjdet med børnemiljø i dagtilbud - og til vores Værksksted, natur og teknik's bekendtgørelsestekst, hvor der bl.a. står disse kompetencemål:
"Målet er, at den færdiguddannede kan (...)
c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse,
d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer,
"
Efterspil
Jeg havde som underviser varslet, at jeg jo nok måtte vaske vores toiletskriblerier ned efter et par dage - men de fik faktisk lov til at blive i flere ugen, fordi kolleger og ledelse (noget af den ihvertfald) synes det var stærkt oplivende. Siden hen er der af og til opstået nye kridtværker.
