lørdag den 28. februar 2009

Søgerammer

Søgerammer er et fint og simpelt redskab, man selv kan lave af pap eller træ. En ramme - evt. forskydelig - som man kan bruge til at udsøge sig motiver med eller til at finde den rette komposition eller beskæring. Derudover kan det være sjovt at gå på opdagelse med en søgeramme - i naturen eller på museum. Det er en måde at forstærke opmærksomheden omkring detaljer på.

Fyns kunstmuseum har en søgerammeskabelon og nogle ideer her.
Og her på www.skoveniskolen.dk kan man finde undervisningsforløb, hvor søgerammer indgår.

mandag den 23. februar 2009

Billedbehandling på nettet

Prøv et enkelt billedbehandlingsprogram online - http://www.picnik.com/ - læs en anmeldelse her på Niels Gamborgs hjemmeside.

YouTube's tutorials

Der er uendelig mange ressourcer på YouTube, hvor generøse mennesker lægger fine, praktiske tutorials ud til hvad som helst. Udfordringen ligger primært i at finde ud af hvad den disciplin man søger hedder på engelsk - og så selvfølgelig at skelne mellem skidt og kanel.

YouTube - Søg f.eks. på aktivitetens navn og "how to" eller "tutorial".
Det kunne jo være http://www.youtube.com/results?search_type=&search_query=paper+mache+tutorial&aq=f.

DM i tegning

DM i tegning er et gentagent arrangement, der sætter fokus på store børn og tegning. Det er tilrettelagt af billedskolen ved Horsens kunstmuseum i samarbejde med DR.

De har fundet på en række mere eller mindre særprægede discipliner man kan dyste i og tilbyder derudover undervisningsvideoer og øvelser - helt gratis - på nettet.

Det hele er actionpræget og friskt lagt an.

DM i tegning: http://www.tegnefestival.dk/ - incl. tegneskole

DM i tegning på DR.dk: http://www.dr.dk/DR1/Tegning/tegne-tv.htm - her finder man også tegnetips.




Her en YouTube film som DR også har linket til - udover andre småfilm der også viser tegning med et sjovt twist. Mon ikke det er noget af det der skal til for at holde de store børn og unge til...

Og det er iøvrigt langt fra alle tegnerelaterede-film på YouTube, der er skøre. Se her f.eks. en meget faglig tutorial til fire forskellige manga-øjne: http://www.youtube.com/watch?v=2sc8S3rvjlw

Flow-film fra DPU

DPU's web-tv har lavet en lille film om flow med Frans Ørsted Andersen og Hans Henrik Knoop.
Se den her: www.dpu.dk/site.aspx?p=13197

På samme side ligger også links til artikler o.lign. om flow.