torsdag den 17. januar 2013

Kunst og psykiatri

Herunder nogle relevante links i forhold til kunst og psykiatri - og så kan jeg anbefale den spændende bog Skabende kunstterapi af Hanne Stubbe Teglbjærg fra 2011.

Museet på Psykiatrisk hospital i Århus. ”Der er så mange andre, der snakker om sygdom. Derfor snakker vi bare om kunst.”

 

Billedet er fra museet - som hedder Museum Ovartaci efter ophavsmanden til ovenstående skulptur. Overtaci, eller Overtossen, som han kaldte sig selv, er internationalt kendt som outsiderart-kunstner. Og det er fantastiske ting, den mand har skabt. Museet er i den grad et besøg værd.



Ligesom museet på Sct. Hans også er rigtig spændende - men tjek åbningstiderne inden du tager afsted. På museets hjemmeside kan man få en rundvisning på video.

"GAIA Museum Outsider Art fortæller de historier, der ellers ikke bliver fortalt.
Museet er et integrationsprojekt, hvor mennesker med et udviklingshandicap arbejder på museet, i museets café, butik og rammeværksted. http://www.gaiamuseum.dk/ "

”Galleri Gallo er et græsrodsgalleri som giver kunstnere der er psykiatribrugere eller har det psykisk svært, mulighed for at udstille deres kunst. Også psykisk raske kan udstille.

Vi forsøger at være et anderledes forbindelsesled mellem to verdener, hvor man som psykisk syg mødes som kunstner og ikke som patient eller syg (…)” www.gallerigallo.dk/

Find også beslægtet stof under indlæg med etiketten Outsiderart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar