torsdag den 20. september 2012

Ordblindhed, cutting, lavt selvværd - - fin kunst

Gudrun Hasle er en dansk kunstner, der bruger sit eget liv i sin kunst og er ikke bange for at eksponere sine svagheder - og dermed faktisk gør dem til et aktiv.

Det er lige præcis hendes særheder og kringlede tankegang, der gør hende speciel og spændende at følge. Ud over at hendes ting er rørende, vedkommende og får en til at tænke over sit eget liv, mener jeg også at hendes arbejdsmetoder gør hende til en fin rollemodel for alle der føler sig sårbare og lidt sære - og det gør vel nærmest stort set de fleste teenangere og måske også et par stykker af os andre.

Se eksempler på Gudrun Hasles kunst på hendes hjemmeside: Se f.eks. hendes tøjmærkningsprojekt eller hendes broderede livshistorie, hvorfra følgende broderi stammer:

 
 Her endnu et broderi, det handler om forvrænget selvbillede:
 
 
Og herunder en serie bannere i gågaden, hvor den indre dialog eksponeres i det offentlige rum. Og det er et særkendetegn for Gudrun Hasles kunst - at de pinlige, skamfulde og tabuiserede tanker og problemer, som man normalt holder for sig selv for at opretholde facaden og fremstå som en succes, dem fremviser hun.
 


Herunder synger hendes nabo Gudruns livshistorie: "Det er svært at finde mening i dette skøre liv, men jeg har min kunst og øjne, der kan se. Jeg fandt det ikke i en bog, men nu bliver mit udtryk til."



Har fortæller hun selv om et af sine projekter:

En god artikel fra kunsten.nu: Ugens kunstner - Gudrun Hasle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar