I artiklen står bl.a.: »Sammen har vi skabt et humoristisk og æstetisk gennemtænkt siddemiljø omkring pølsevognen, der skal give plads til det sociale liv i og omkring denne ærkesydhavnske perle, hvor pølsevogns-ejeren Franco har huseret i de sidste snart 20 år,« siger Laura og Mette - og siger næsten drømmende om deres vision: »Tanken er, at man her sidder og nyder livet på den røde plads, møder sin nabo, og hænger ud.«
Tjek i øvrigt Sammen om Sydhavn - de har gang i en masse ting i vores nærmiljø - nøgleord er inklusion, mangfoldighed, kultur og levende bymiljø.
I filmene herover - og flere herunder - dokumenterer forskellige unge den fornøjelse, de har haft af bogen Wreck this Journal af Keri Smith. Det er gerne præstationsangst, der spolerer vores kreativitet og skabertrang - så hvad med at gå den anden vej - at ødelægge på mærkelige måder? Og i øvrigt gøre alt det man ikke må med en bog.
Prøv selv at søge på Wreck this Journal på Youtube og se hvordan det vælter frem med hjemmelavede film af enthusiatiske unge. Og så kan man iøvrigt købe en app, der ligner bogen på en prik - og den er faktisk ganske sjov: Wreck this app.
Man kan se Keri Smiths bøger som en blanding af kunst (f.eks. det nogle kalder assignment art), af aktivitetsbøger for børn bare rettet mod unge og voksne og af Do-it-yourself-anvisningsbøger af aktivistisk tilsnit - ja og så af de opgaver, man kan støde på i uddannelsessystemet. Her er vi altså bare rent i lyst - og ikke pligt-afdelingen. Og har hermed fat i noget, der kan inspirere pædagogisk praksis.
Det kan være ret sjovt at få en opgave, man slet ikke selv kunne have fundet på, ligesom det også kunne være sjovt at finde på opgaver til andre. Og det kan være rigtigt sjovt at se hvor forskelligt man kan løse de samme opgaver.
Selvom Keri Smith lægger vægt på legen og det formålsløse, er der for mig at se ingen tvivl om, at det der motiverer, de, der kaster sig ud i at "wrecke journalerne", er at de kommer til at udfolde og udtrykke sig og oplever sig selv som kreative - og så i øvrigt deler det med hinanden.
Og det er jo ret opbyggeligt - og sjovt.
Og et kuriosum i slægt med Wrech this Journal - eller hvad? - i en lidt anden boldgade:
Der er masser af potentiale i street arten for det pædagogiske felt - men hvad kan man inden for det pædagogiske område? Kan man overhovedet beskæfte sig med noget, der har den mindste berøring med noget, der kan karakteriseres som hærværk i retslig forstand?
Et emne, som man kan læse mere om i en spændende og nuanceret bacheloropgave fra sommer 2012 - og dertil kan man også få praktiske fif om hvordan man kan arbejde med feltet - og særlig om det demokratiske potentiale, det rummer: Tinna B. Guðjónsdóttir: Street-art i fritidsklubben - Hvad kan street-art anvendes til og hvordan i pædagogisk arbejde i fritidsklubben.
Mellem Tagensvej til Nørrebrogade har et større område fået en markant make-over. Og dette ud fra principper om mangfoldighed og integration frem for assimilation: med bænk fra Cuba, cykelstativ fra Holland etc. er det et område, der hylder multikultur og arkitektur med en social dimension. Se bl.a. film herunder om hvordan et lydanlæg hentes på Jamaica
Eller læs mere her:
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?superflex+superkilen+BIG+miwon+kwon
