mandag den 30. maj 2011

Outsider Art "Uden hæmninger" - Udflugt!!


Så er det nu man skal i Rundetårn og se værker fra fire kunstskoler for udviklingshæmmede - den løber til den 26. juni. Det er spændende, spændende sager af høj kvalitet. Se bare filmen.

Gitte Lyng Rasmussen og jeg tager derind torsdag d. 9. juni og alle er velkomne til at dukke op og være med til at se udstillingen. Vi mødes i Rundetårn kl.13.

De fire kunstskoler der leverer kunstnere til udstillinger:
Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede i København http://www.kunstskolenkbh.dk/ /
Kunst – og Håndværksgruppen Lysbrokunst ved Silkeborg http://www.lysbrokunst.dk/
Kunstskolen for udviklingshæmmede, Snurretoppen i Horsens http://www.snurretoppen-fof.dk/
FOF´s kunstskole Bifrost i Randers http://www.bifrost-art.dk/

Hvis man vil vide mere om kunstskolearbejdet kan publikationen her anbefales - de sidste sider mangler, men det kan gå: Kunst og handicap - en erfaringsopsamling, 2005. Den er skrevet af Hannah Fritzon.

Peter Eichens bog Billedsprog - om udviklingshæmmede og billedmediet, 2000 (Gyldendal Uddannelse)handler om undervisningen på Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede og mere didaktisk orienteret end de andre.

Verden er i farver, Forlaget Oligo, 2010 er en billedrig bog, der dokumenterer en censureret udstilling ligeledes af kunstnere med udviklingshæmning.

Gennem pinkode fra sit eget bibliotek - kan man se en film om arbejdet på Bifrost gennem Filmstriben: http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/search.aspx?searchmode=simple&searchstring=bifrost - hvis man vil se den via ucc's abonnement (hvis man altså er i huset, på netværker) så læs her: http://bibliotek.ucc.dk/litteratursoegning/filmstriben/

Flere film i forbindelse med udstillinger:





Pressemeddelsen fra udstillingen
Flere indlæg om outsider art

Ingen kommentarer:

Send en kommentar