fredag den 25. januar 2013

Ansigter og skabende leg - kreativitet



"Jeg har hverken frugt eller knapper" - nå, så tøm skraldespanden og pulterkammeret:








"Jamen jeg har heller ikke noget affald" - nå, så hent denne her app og leg med den:



"Jeg har ikke nogen iPad" - Nå, men så kig i den her bog.



"Jeg har slet ingen penge og ingen ting"

 - Nå, men så tag da for fanden og gå på udkig efter ansigter, der er der i forvejen som her på FJÆS! Og bruger du Instagram, så prøv at søge på #iseefaces - eller tag egne ansigtsfund med samme hashtag.

torsdag den 17. januar 2013

Mange brikker i det store puslespil - håndarbejde med holdning



Ideen er fin - at lave en masse brikker som samles siden - At man er mange, der arbejder på et fælles projekt - At arbejde skabende med indhold og holdning.

Det er craftivist-collective, der står bag - se temasiden - og lav måske en puslebrik selv? Som sædvanlig praksis er i disse D.I.Y. miljøer, er kan man finde mønstre, opskrifter og forklaring på alt i lettilgængelig form.

Kunst og psykiatri

Herunder nogle relevante links i forhold til kunst og psykiatri - og så kan jeg anbefale den spændende bog Skabende kunstterapi af Hanne Stubbe Teglbjærg fra 2011.

Museet på Psykiatrisk hospital i Århus. ”Der er så mange andre, der snakker om sygdom. Derfor snakker vi bare om kunst.”

 

Billedet er fra museet - som hedder Museum Ovartaci efter ophavsmanden til ovenstående skulptur. Overtaci, eller Overtossen, som han kaldte sig selv, er internationalt kendt som outsiderart-kunstner. Og det er fantastiske ting, den mand har skabt. Museet er i den grad et besøg værd.



Ligesom museet på Sct. Hans også er rigtig spændende - men tjek åbningstiderne inden du tager afsted. På museets hjemmeside kan man få en rundvisning på video.

"GAIA Museum Outsider Art fortæller de historier, der ellers ikke bliver fortalt.
Museet er et integrationsprojekt, hvor mennesker med et udviklingshandicap arbejder på museet, i museets café, butik og rammeværksted. http://www.gaiamuseum.dk/ "

”Galleri Gallo er et græsrodsgalleri som giver kunstnere der er psykiatribrugere eller har det psykisk svært, mulighed for at udstille deres kunst. Også psykisk raske kan udstille.

Vi forsøger at være et anderledes forbindelsesled mellem to verdener, hvor man som psykisk syg mødes som kunstner og ikke som patient eller syg (…)” www.gallerigallo.dk/

Find også beslægtet stof under indlæg med etiketten Outsiderart.