fredag den 30. marts 2012

Farvevideo i forskellige afskygninger

Den pædagogiske


Den poetiske


Den syrede


Den sære


Den aktivistiske


Den lodrette


Den animerede

torsdag den 29. marts 2012

Tegne-lege

F12 og FF12 fandt på nogle ret fine tegnelege forleden. Der var vandrende fællestegninger, tegnespil, tegnehistoriefortælling med flipflap mm.

Herunder en video med spejltegning - er det mon Camilla og Sevims hænder?

Se under etiketten billedleg, for at finde mere i samme boldgade og tjek vores Pinterest Tegne-opslagstavle, hvor jeg har lagt billeder og links fra tegnelege fundet på nettet.

Skriv gerne hvis du kender sjove tegnelege eller andet spændende tegnestof. Og så viste Simone fra PV10 mig en stump af musikvideoen til Daniel Powters Had a bad day, hvor en mand og en kvinde skiftes til at tegne videre på hinandens graffiti - man kan ikke indlejre videoen, men se den her - tegnelegen dukker frem ca. 2:24.

torsdag den 22. marts 2012

YNKB - byens ukrudt

Byens ukrudt publikation til download fyldt med billeder, fortællinger og opskrifter.

Deltag i opgaver - og kom på udstilling

"DK Hverdagsritualer - dit foto skal OGSÅ med på udstilling!: DR Kunstklub indsamler stadigvæk fotos af dine hverdagsritualer. De bedste billeder kommer med i en bog og kommer på vandreudstilling sammen med Copenhagen Photo Festivals billeder fra Nørrebro. Du kan nå at være med frem til den 31. marts."

DR's kunsklub har mange projekter, hvor man kan øse opgaver og sende ind - og de er faktisk ret interessante (synes jeg...) Se selv hvad I synes her Projekt: Opgaveknuser

onsdag den 21. marts 2012

Doodlebomb! Angrib et billede og upload det

Doodlersanonymous.com er et inspirerende site dedikeret til krusedulleafhængige. Sitet har nu lavet en særlig doodlebomb-side, hvor man kan se magasinsider transformeret til uigenkendelighed af sitets brugere - og dertil selv uploade sin egen "doodle ad hack".

Og hvorfor så tegne på andre billeder i stedet for på tomt papir? Jo, det kan være inspirerende og lidt af en leg at tage udgangspunkt i noget, der er i forvejen, i stedet for at skulle begynde fra bunden. Dertil kan det også være en sjov måde at gå i dialog med andre billeder, f.eks. reklamer, på. Der er iøvrigt tradition for det i kunstens verden - man taler om appropriationskunst: Det mest kendte eksempel er Duchamps bearbejdning af Mona Lisa. I andre sammenhænge ville man måske tale om at man pimpede billederne op. Se iøvrigt artikel om Jorn og Kirkebys angreb på andres billeder Hvad skovsøen gemte.

Se også eksempler på billedbearbejdninger på vores pinterest board Billedbearbejdelse - billedovertagelse - billedaktivime.

Se også tidligere indlæg - f.eks. dette.

torsdag den 8. marts 2012

Monster times - Lokal café med tegneaftener

En god anbefaling fra Mie i dag: Den lille blå hus på Mozarts Plads har ugentlig tegneaften og tilsyneladende også DJ, der spiller til. Hvor lyder det dog rart. Se mere på Facebook: www.facebook.com/monstertimes

Digital T-shirt tegnekonkurrence for børn

Pallesgavebod.dk som er bibliotekernes børnesite har frem til den 28.3 en digital T-shirtkonkurrence - Bit-shirt. Se mere her.

fredag den 2. marts 2012

Billedfortælling - Christoph Niemann

Meget herlig billedfortælling fra Christoph Niemann lavet af fotografier med små øjne på - om kampen med skidt og rod i hverdagen - The Haunted Household

Meget primitivt lavet og meget effektfuldt. Det kunne både gøres direkte på udprint eller i et billedbehandlingsprogram. Og fortællingen kunne jo handle om hvad som helst.
Mon ikke både vuggestuebørn og børnehavebørn ville synes, det var fantastisk at omfortrylle hverdagen på lignende måder?